At være ung
Natteravnene er din ekstra ven

Natteravnene er som at have en ekstra ven med

Det er de færreste unge, der er verdensmestre i at styre mængden af alkohol, når man skal i byen de første gange. Derfor kan du let blive disorienteret og blive væk fra dine venner, komme til at brække dig eller sige nogle ting, der ikke er så super heldige, til andre feststemte unge. En god stemning kan derfor hurtig gå fra super god til mega dårlig.

Det er her Natteravnene blandt andet kommer ind i billedet. Natteravnene kan hjælpe dig og dine venner til at få en god oplevelse, når du er i nattelivet - uanset, om du er nybegynder eller rutineret. Og du kan roligt snakke med natteravnene uden, at du har problemer. 

Natteravnene er for de unge

Natteravnene er der for de unge – på de unges præmisser. Natteravnene er til stede, observerende og træder til, når du eller andre unge ønsker det, eller natteravnense ser behov for at hjælpe. Natteravnene har således ingen særlige beføjelser, men stor psykologisk gennemslagskraft.

Natteravnene går altid i hold på tre, mænd og kvinder i blandede hold. Natteravnene er nemme at få øje på i deres gule jakker. Natteravnene optræder aldrig som lokalt vagtværn eller lignende.

Stort set alle forældre og tre ud af fire 16-19-årige unge kender Natteravnene. De unge oplever, at Natteravnene gør dem mere trygge i fest- og nattelivet. Det samme gør deres forældre i endnu højere grad. Det fortæller KORAs evaluering af Natteravnene. KORA er et analyseinstitut.

Natteravnene nyder også stor politisk anderkendelse, hvilket blandt andet har givet sig udtryk i mange positive udtalelser fra såvel lokal- som landspolitikere. Klip med udtalelserne ligger på Youtube.

På Youtube kan du blandt andet også se denne video, der viser lidt om DSB´s samarbejde med Natteravnene.

Natteravnene´s fem gyldne regler

Natteravne på tur arbejder efter 'De fem gyldne regler':

  • Natteravnene er observerende og synlige, samtidig med, at de aldrig blander sig fysisk i uroligheder og lignende. Til gengæld tilkalder Natteravnene gerne professionel hjælp, hvis det bliver nødvendigt.
  • Natteravnene finder du altid i hold på tre. De går i den karakteristiske gule beklædning. Ofte vil du se at disse teams har deltagere af begge køn og forskellig baggrund, herunder etnisk baggrund.
  • Natteravnene ser du aldrig inde på eksempelvis diskoteker, ungdomsklubber eller værtshuse. De går altid i det offentlige rum, herunder på gaden, i bus eller tog.
  • Natteravnene har tid til at lytte til dig, når du ønsker det, dog uden at yde egentlig rådgivning. Rådgivning overlades efter situationen til professionelle, dine forældre, din familie og eller dit netværk.
  • Natteravnene hjælper "forulykkede" unge, og allerhelst gennem dine venner og din familie. Du kan ikke låne penge eller blive fulgt hjem af Natteravnene.

Fakta om Natteravnene

Natteravnene startede i Danmark i 1998. I dag er der cirka 200 lokale aktive Natteravneforeninger i hele Danmark. Over 30.000 personer har over årene været Natteravn. I dag er der cirka 6.000 frivillige Ravne i kongeriget Danmark.

Her kan du læse mere om Natteravnene.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.