Af Miriam
Der er snart folkeafstemning – men hvem sætter egentlig krydset på din stemmeseddel?
Stemmer du som dig selv?
At blive 18 år er mere end udsigten til at kunne tage et svimlende dyrt kørekort og tylle et væld af shots ned foran dine venner. At blive 18 betyder også, at du må sætte et kryds på et temmelig vigtigt stykke papir. Det betyder, at du har en stemme, du kan bruge. Endelig har du den politiske indflydelse til at påvirke, hvordan samfundet i Danmark skal se ud. Du har fuldkommen frihed til selv at vælge hvem eller hvad, du vil stemme på… Men har du nu også det?
Vi er opdraget til at tænke selvstændigt – men undersøgelser viser, at helt unge vælgere oftest stemmer det samme som deres forældre.
Men hvorfor er det, at selvom vi så gerne vil være frie, selvstændige og i hvert fald ikke som far og mor, at vi alligevel i høj grad bliver påvirket af vores forældres politiske overbevisning, når vi skal sætte vores kryds?
Stemmer du som dine forældre?
Mange har ikke bare et politisk ståsted fra den ene dag til den anden. Selvom man måske er politisk interesseret, er interesse ikke den eneste faktor, der spiller ind, når vi skal danne vores politiske ståsted. Selvom man er interesseret i politik, følger stor viden eller klare overbevisninger ikke nødvendigvis med. Det er snarere noget, man lærer hen ad vejen.
Ganske vist lærer vi da om, hvad de forskellige partier står for i skolen, og vi får måske diskuteret de forskellige aktuelle mærkesager med familiemedlemmer og venner. Men som ung, er det alligevel langt fra os alle, der har stor forhåndsviden eller en færdigdannet mening om politikere og partier, første gang vi får en stemmeseddel i hånden.
At vælge det samme som ”de gamle” er ikke nødvendigvis, fordi man ikke er interesseret i politik og derfor bare overtager andres holdninger. Det er snarere et udtryk for, at man (ikke så overraskende) i høj grad bliver påvirket af overbevisningerne hos de mennesker, der har opfostret én – uanset, om man er bevidst om det eller ej.
Som ung er man også stadig i gang med at finde sig selv, og alene at skulle vælge et valgfag på studiet er nok til at give os en mindre eksistentiel krise. For slet ikke at tale om at skulle vælge den næste statsleder. Samtidig er Folketinget og partierne som et stort supermarked af politik, som man kan blive helt svimmel af at skulle shoppe i. Hvis ikke man var forvirret over det store udvalg, før man satte sig ind i det – så skal man nok blive det bagefter. Så er det i hvert fald mere fristende at slippe for migrænen og stemme på samme politiker, parti eller i hvert fald blok som forældrene.
Hvad skal du så stemme?
Hvis du er enig med dine forældres politiske holdning, er der selvfølgelig intet i vejen med at stemme det samme. Men hvis du stadig er i tvivl, om du egentlig mener det samme som dine forældre, men endnu ikke har besluttet dig for, hvad din politiske holdning er, så kan du også altid stemme blankt. På den måde deltager du i det danske demokrati uden at stemme på nogen, du enten ikke er enig med, eller som du egentlig ikke ved hvad står for.
