At være ung
Skriv en god kvote 2 ansøgning

Deadline for at indsende en kvote-2 uddannelse til landets videregående uddannelser nærmer sig. D. 15 marts skal alle bilag være sendt, alle kloge ord være skrevet ned, og alle nerver skal gerne være på plads.

Hvis du har et brændende ønske om at komme ind på en bestemt uddannelse, men har dine karakterer ikke helt været så høje, som den pågældende uddannelse kræver, så findes kvote 2 heldigvis.

studere i sengen

Hvad er en kvote 2 ansøgning?

En kvote-2 ansøgning er en ansøgning, der indsendes lidt før en kvote-1 ansøgning.

De fleste studier har nemlig et bestemt antal studerende, som der er plads til årligt.

De vil derfor fastsætte et karaktergennemsnit eller andre fag, der skal opfyldes for, at man kan blive optaget på det studie.

De fleste vil dog også lade cirka 10% af deres pladser være ledige til det, man kalder kvote-2 ansøgninger.

Den procentvise fordeling er ved at stige på mange studier, da undersøgelser viser, at ansøgere har stor sandsynlighed for at gennemføre deres studier, når de kommer ind via den vej.

Som kvote 2-ansøger har du måske ikke det snit, der skal til. Men du har helt sikkert rigtig meget andet at byde på. Du har måske nogle års erhvervserfaring, et fedt fritidsarbejde eller en personlighed, der gør dig helt perfekt til netop det studie, du gerne vil ind på.

Så hvordan kan du få dine kompetencer skrevet ned på papir?

Skriv en god ansøgning

Når du skal skrive en kvote 2 ansøgning, er det vigtigt at starte med lidt research, før du sætter dig til tasterne.

Hvis du starter med en standard ansøgning, hvor du skriver om dig selv, og hvad du har lavet, så kan du risikere at ramme forbi, dem der skal læse din ansøgning.

Det er derfor en god idé at starte med, at sætte sig rigtig godt ind i det studie, man søger ind på. Hvilke fag har de studerende? Hvilke læringsmål bliver der lagt vægt på? Hvilke jobmuligheder er der bagefter?

Det er alt sammen spørgsmål, der gerne skal besvares ud fra en personlig vinkel i din ansøgning. På den måde kan du fortælle om dig selv, men i en sammenhæng af netop det studie, du gerne skulle komme ind på.

Det er også vigtigt, at alle formelle krav er opfyldt, så når du er færdig med din ansøgning, er det en god idé at lægge den til side en dag. Få en anden til at læse den igennem og læs den også selv igennem dagen efter med friske øjne, så du er sikker på, at det hele er skrevet korrekt, i de rigtige felter og med den rigtige formulering, som du havde i tankerne.

Går studiejobs ud over skolen? Læs mere HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.