Af Administrator
Det er så enkelt at købe på nettet, men pas på, for der er en række faldgruber, som du lige skal være opmærksom på for, at du ikke bliver snydt.
Sådan undgår du at blive snydt på nettet
Er varen alt for billig og stadig ny, så skal dine alarmklokker ringe. Du deltager i hæleri, hvis du køber en vare som er stjålet og derefter solgt til dig.
Desuden så støtter og motiverer du tyvene til en dag at lave indbrud hos dig. For hvis at stjæle er let og lukrativt for tyvene, så er der store chancer for, at du også oplever at få indbrud en dag, uanset om du bor i lejlighed eller parcelhus.
Et indbrud er for mange ubehageligt, da man ikke ved, om tyvene har rodet rundt i undertøjet eller andre intime ting, som man helst vil holde for sig selv.
Du kan tjekke enhver dansk virksomhed via Det centrale Virksomhedsregister. Her står alle lovpligtige oplysninger om virksomheder i Danmark, så hvis en virksomhed udgiver sig for at være dansk, men du ikke kan finde virksomheden i registeret, så skynd dig videre til en anden webshop.
Brug Dankort eller Visa/Dankort, så er du sikret via begrebet fjernsalg, som er et salg, der foregår via internettet.
Hvis du ikke modtager varen indenfor den lovede tidsfrist, men der er blevet trukket penge fra din bankkonto, og du ikke kan få sælgeren i tale, så kontakter du din bank, for at bede om at få dine penge tilbage. Husk at medbringe relevant købsinformation, når du går i banken.
Fup hjemmesider er ofte på, et for dig, ubekendt domæne. Et internetdomæne er .dk, .com som du kender så godt.
For Nigeria er endelsen .ng og selv om international samhandel er godt, vil den erfarne forbruger også her få alarmklokkerne til at ringe. Hvis websitet også er fyldt med stavefejl og mystiske priser såsom 97,13 kr, så bør du holde dig lagt væk.
Nigeria henvendelser
Her er tale om en person, som gerne vil købe noget af dig. Købers betaling kan dog hurtigt blive meget kryptisk.
Det kan være at du oplever et utal af undskyldninger eller en kopi af en falsk check fra eksempelvis Western Union.
Du skal derfor ikke sende varen til udlandet, før du har modtaget betalingen.
Måske fortæller køberen, at han eller hun har indbetalt for meget til transport, som du så skal refundere. Det er også et gammelt kendt trick.
Du kan modtage henvendelser via sms, email og svar-rubrikken på de sites, hvor du sælger dine varer. Så vær på vagt og brug din sunde fornuft, når du laver internethandel, så skal det nok gå dig godt.