At være ung
Eksplosivt antal Ledige Unge

40.000 ledige unge

Nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervsråd, der er en økonomisk-politisk tænketank, viser, at der er sket en eksplosiv udvikling i antal unge ledige under 30 år.

Fra 2008 til 2013 er antallet af antal unge ledige steget fra 15.000 til 40.000. Det vil sige der er tale om næsten en tredobling i antal ledige.

Hvor en lang uddannelse tidligere var lig med lav arbejdsløshed, er unge med en lang uddannelse i dag lige så hårdt ramt af ledighed som ufaglærte unge. 

I sagens natur er man som studerende ikke en del af ledighedsstatistikkerne, så de nye tal er også et billede på, at de unge, der har udnyttet krisen til at uddanne sig, nu bliver en del af ledighedsstatistikken.

Statistikkerne viser derfor, at fortjenesten for studiernes slid og slæb ikke umiddelbart kan modtages efter endt uddannelse. Det skyldes, at arbejdsmarkedet efterspørger unge med erfaring, hvilket er en klassisk udfordring.

Det er et grundlæggende problem, at unge uddannes til arbejdsløshed.

Hvad kan Du gøre?

ung pige er ledigFørst og fremmest er det meget vigtigt, at du har et fritidsjob ved siden af dit studie. Optimalt set, er det vigtigt, at du har et studierelevant arbejde, men blot det at have et fritidsjob er godt. Igennem fritidsjobbet får du en masse kompetencer, som du ikke får på skolebænken. 

Dit eksamensbevis, sammenholdt med dit CV, der indeholder fritidsjob, vil give arbejdsgiverne et godt indtryk af, at du både kan håndtere studiepresset og har sociale kompetencer. 

Det hele handler om at signalere og bevise, at man som dimittent ikke har for mange huller i sin profil. En endeløs række af 12-taller er flot og fortæller, at du er studieegnet, men er du egnet til det såkaldte virkelige liv?

En læge med de flotteste karakterer er ikke nødvendigvis god til at tale med patienterne og sine kollegaer, hvilket resulterer i, at lægen aldrig bliver rigtig god til sit arbejde.

Står du og mangler et fritidsjob, så brug jobportalen UngArbejde.dk.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.