Af Anna
Supermarkedet er et sted, vi alle kommer på ugentlig basis, men det er de færreste af os, der tænker ret meget over, hvem vi egentlig møder, når vi handler.
Din næste tur med indkøbskurven under armen kan blive lidt sjovere, hvis du har øjne og ører åbne for de andre mennesker i butikken.
De trætte forældre og de festglade studerende
Er du typen, der handler om eftermiddagen, har du med garanti set de trætte forældre, der skubber indkøbsvognen med imponerende kraft, når man ser volumen af indhold i kurven.
De trætte forældre formår at holde styr på 2-3 børn, der løber rundt og kigger på legetøj og småkager, mens de følger en indkøbsliste længere end den, militæret har med på større øvelser.
I deres indkøbsvogn finder du med garanti en masse kaffe, der skal holde deres energiniveau oppe. Der er også økologisk mad til børnene, samt en flaske vin til de gæster, der måske kommer i næste uge.
Senere på aftenen, når forældrene er hjemme og spise pasta med kødsovs med børnene, så kommer de festglade studerende frem.
De er sandsynligvis først lige stået op, selvom klokken har passeret 17.30. De går ind i supermarkedet med en forbløffende sans for overraskelse, som om de ikke helt har været der før.
Deres SU budget tillader hverken økologi eller de store gastronomiske udskejelser, men du kan være sikker på, at der er dåseøl og pasta i kurven.
Sundhedsfreaken og tilbudsjægeren
Du skal ikke gøre dig forhåbninger om at købe skyr, hvis sundhedsfreaken har været forbi. Så er der nemlig udsolgt.
Sundhedsfraken sørger for, at ndkøbsvognen er fyldt med litervis af skyr, poser med glutenfri musli, masser af frisk spinat, mager kylling og flere riskiks, end du troede, det var muligt for ét menneske at indtage.
Der er nemlug intet, der er vigtigere, end at madvarerne har den helt rigtige fordeling af fedt, kulhydrat og protein, så alle ingredienslister studeres nærmere, end den studerende læser til eksamen.
Har du ikke helt overskud til at følge med det sunde ræs, kan du i stedet spotte en tilbudsjæger i dit lokaler supermarked. De handler på alle tider af døgnet, så du burde kunne finde et par stykker, når du handler næste gang.
Tilbudsjægeren arbejder med militær præcision og formår at finde tilbud, som selv den mest ihærdige medarbejder i supermarkedet havde glemt alt om.
De ugentlige tilbudsaviser læses med større begejstring end bolignørden læser Ikea-kataloget. Er du flad sidst på måneden, bør du allierede dig med en tilbudsjæger og kopiere alt, hvad han eller hun putter i kurven.
Er du blevet nysgerrig? Læs hvilke 5 typer du møder til koncerter lige HER