Af Louise
Er du på pencillin, ønsker at tabe dig, har du bare ikke lyst til alkohol eller er du gravid? Årsagerne kan være mange til, hvorfor du ikke skal, må eller vil drikke drinks med alkohol i til nytårsfesten. Men derfor skal det jo stadigvæk være lækkert og festligt at fejre nytår. Vi har derfor samlet en række opskrifter på alkoholfri drinks, som du selv kan lave derhjemme.
Drinksopskrift uden alkohol
Nem opskrift på drink uden alkohol
½ dl. Hyldeblomstsaft
2 dl. Danskvand
Evt. frosne bær til pynt
Den smukke alkoholfrie drink
Sukker
2 dl appelsinjuice
Grenadine (Rose’s)
Start med at hælde en smule grenadine i en underkop og sukker i en anden underkop. Dyp et glas først i grenadine og derefter i sukker, så sukkeren sidder som en flot kant på glasset. Hæld herefter appelsinjuice i glasset og afslut med FORSIGTIGT at hælde grenadine i glasset indtil drinken er 1/3 rød (den røde grenadine skal lægge sig i bunden af glasset) og 2/3 gul af appelsinjuicen.
Den avancerede drink uden alkohol
1 lime i både
1 spsk. akacie honning
1 passionsfrugt
Æblejuice
Kom alle ingredienser i et glas og bland det godt rundt inden det toppes med æblejuice.
Opfind din egen drink uden alkohol
Er din ynglingsdrink en Piña Colada, mojito, strawberry daquri eller en anden, som vi ikke har nævnt her på listen? Så er det bare i gang med at eksperimentere selv. Langt de fleste drinks kan laves ganske som original-opskriften dog uden alkohol, hvor det med andre er nødvendigt med et specielt substitut som smager lige som alkoholen ellers gør det. Vores bedste råd er, at prøve dig frem, så du ved, hvad der fungerer.
De bedste råd til den alkoholfrie drink
Sidst men ikke mindst giver det en hel del til smagen at drinken er afkølet, serveret i et lækkert glas og med masser af pynt. Sørg for at have isterninger, køleskabskolde ingredienser og sugerør klar. Hvis du går all-in kan du sørge for, at bruge knust is og lave dine drinks med en shaker, så det føles helt rigtigt, når de skal serveres.
Hvis du sørger for, at fuldende drinken, vil det være mindst lige så festligt for dig at drikke alkoholfrie drinks nytårsaften.
Læs også: Jeg HADER at løbe (men det skal vel gøres)
Rigtig god fornøjelse og rigtigt godt nytår