Flytte hjemmefra
5 spørgsmål du skal stille dig selv, inden du flytter hjemmefra

Artiklen er lavet i samarbejde med net2kompagniet.dk, hvorfor der er tale om en betalt artikel.

Hvis trangen melder sig til at flytte, har vi udarbejdet en række spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du begynder at pakke sammen og bestille flyttetrailer.

Kan du undvære din familie?

Nogle vil sikkert tænke: ”JA, få mig dog væk herfra i en fart”, mens mange andre vil have flere betænkninger ved, ikke længere at se sine forældre og søskende hver eneste dag. I forvejen kan man næsten føle, at man faktisk ses for lidt, når hverdagens stress og jag giver en svingdørsfornemmelse i huset. Derudover kan det især som den ældste være svært at skulle splitte familien og ’efterlade’ ens småsøskende derhjemme.

Sandheden er dog, at de sagtens kan undvære dig, og man vil i nogle tilfælde føle, at man faktisk kommer til at se sin familie MERE når man flytter hjemmefra. Når man i fremtiden besøger mor og far, er det nemlig uden mobiler eller et værelse at gå ind på, så snart maden er slugt. De vil også give dig meget mere opmærksomhed, i de timer du er der.

Kan du klare det økonomisk?

Dette er næsten det eneste, en flytning skal stå eller falde på, (især falde på) hvis du svarer nej. Læg et budget på hvor meget du tjener, og hvor meget der skal gå til faste udgifter. Konklusionen er, hvor meget der er tilbage til sjov. Vær realistisk, spørg dine forældre hvor meget de bruger på de forskellige poster og husk at lav en opsparing, hvis der er plads til det også. 

Det kan også være, at du drømmer om at købe en lejlighed, eller et lille bondehus udenfor byen. Står du selv for restaureringen, så skal du selvfølgelig afsætte penge til at købe eksempelvis nye bondehusvinduer, eller købt noget maling.

Kan du undvære mors mad og oprydning?

Det er sundt at flytte hjemmefra og at finde ud af, at de klamme ting i vasken ikke fjerner sig selv, eller at det er virkelig svært at komme på toilet om natten, hvis ikke der er ryddet op på gulvet. Du vil med stor sandsynlighed få et helt nyt forhold til oprydning og blive overrasket over, hvor meget tid man bruger på noget så simpelt som at hænge tøj op eller vaske gryder op, hver eneste dag.

Gør det livet lettere?

Flytter du hjemmefra, bare fordi vennerne gør det, og fordi der så ikke vil være nogen som jager med dig om søndagen efter din bytur? Hvis flytningen faktisk gør livet lettere og bedre på mange punkter, så er det på tide at flyve fra reden, men lad være med at flytte fordi alle dine venner ellers måske vil synes, at du er barnlig. At flytte hjemmefra er en STOR økonomisk belastning, og det vil derfor også alt andet lige gøre livet hårdere, da du måske skal til både at arbejde mere og tage tid ud til andre oprydnings-relaterede ting.

Kan du klare papirarbejdet?

Så snart du flytter, skal du blandt andet skifte adresse og læge, du skal holde styr på alle dine regninger, og du vil få en hel masse post, som du skal læse og tage stilling til. Alt det bureaukrati, papirarbejde og alenlange telefonkøer for at få Yousee til at indse, at regningen var til naboen, skal du have overskud til. Der er absolut ingen, som gør det for dig, og det er din pligt som borger og som køber af blandt andet vand og varme, at holde styr på dine papirer, så du kan bevise hvor meget du har brugt, hvis nogle begår en fejl.

Alt i alt er en flytning en stor beslutning. Heldigvis er listen over goder ved at bo selv mindst lang, så lad dig ikke afskrække. Der er jo en grund til, at dine forældre, og deres forældre før det, også flyttede hjemmefra på et tidspunkt. Læs også denne artikkel om singlebudgetter så du kender et par sparetips, til når du flytter hjemmefra.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.