Hygge
Gør-det-selv julegaver!

Hvis du synes, at dit julebudget er lidt stramt, så kan det være en idé at lave julegaverne selv. 

Hjemmelavede julegaver er super personlige, og din familie vil elske dem, fordi at du har lavet dem. Du synes måske, at hjemmelavede julegaver kun er noget, som små børn kan slippe af sted med at give til jul? Forkert! En DIY-gave (DIY=Do it yourself) behøver ikke at være pyntede tændstikæsker, som man lavede dem i børnehaven. Det er muligt at lave lækre, som-var-de-købt-i-butikken gaver selv, og denne artikel vil guide dig.    

Design dit eget porcelæn til gaver

Personligt så har jeg altid været glad for porcelænsmaling til DIY tekrus og –kopper. Udgiften til denne form for gaver ligger primært i anskaffelsen af malingen, se her. Hvis du er ny med denne slags maling, så anbefaler jeg, at du køber en tusch fremfor pensel og maling. En sådan tusch koster ca. 50 kr. og med den kan du lave mange gaver. Køb kopperne, tallerkenerne eller skålene i genbrug, hvor du sikkert kan få dem til en 5-er stykket.

Der findes adskillige vlogs på Youtube med guides til DIY-gaver, og nedenfor kan du se et af de bedre eksempler på en sådan. I denne video kan du finde inspiration til hjemmelavede bordskåner med personlige billeder, malede kopper, et ur og en farverig rem til et kamera. Man kan naturligvis give sig i gang med mange andre projekter også, men disse kan bruges som inspiration: 

Hvis du ikke lige synes, at vloggeren Tess Christines design var det rigtige til dit DIY tekrus, så kan du finde inspiration mange andre steder på nettet også. For eksempel så er bloggen Yes Missy fyldt med DIY-projektideer, og hun har lavet et helt blogindlæg omkring brug af tusch. Her kan du se, hvordan hun designer sine DIY tekrus og –kopper.    

Hvordan laver man et personligt tekrus?

Det er vigtigt, at du køber materialer, som er beregnet til det projekt, som du giver dig i gang med - i dette tilfælde porcelænsmaling. Efter at du har tegnet dit design, så skal tekoppen nemlig i ovnen, således at malingen kan blive bagt. Herefter vil koppen kunne tåle en tur i opvaskemaskinen, og man vil ligeledes ikke skulle frygte, at malingen falder af i forbindelse med madlavning.

Læs altid instruktionerne på produktet inden du går i gang med at arbejde. Spørg eventuelt i butikken hvor du køber tuschen og/eller malingen, hvis du er i tvivl om processen. Det er vigtigt, at du følger instrukserne, således at farven hærder korrekt. Herudover så er det kun fantasien, der sætter grænser, så det gælder bare om at komme i gang.

  • Lav malingsaftryk med blade fra haven på dit krus.
  • Skriv en lille hilsen til din søster eller bror med en tusch.
  • Påfør malingen gennem en skabelon og lav fine mønstre.
  • Skriv navn på koppen, så alle vil vide at den dér kop, den tilhører ”Den sødeste mor i verden”.

Som sagt, så er det kun fantasien, der sætter grænser, og disse var blot eksempler på, hvordan du kan designe dit tekrus. Har du flere ideer til, hvordan man kan gøre, så er du velkommen til at kommentere nedenfor.    

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.