Af Anna
Januar er ikke kun måneden, hvor de fleste går på en eller anden form for slankekur for at tabe julesulet. Det er heller ikke bare den måned der opfordrer til mere udsalgsshopping end hvad dankortet kan være bekendt efter julen. Januar er først og fremmest en vintermåned, hvilket betyder bidende kulde og varmt tøj.
Du mæker frosten i prikke i dine kinder, når du cykler, og du får den velkendte gysende fornemmelse af gåsehud, når du træder ud af din varme seng om morgenen. Men er der egentlig noget, som du selv kan gøre, der holder din krop varm her i vinterkulden?
Hold kroppen i bevægelse!
Det første du kan gøre for at holde varmen, er at holde kroppen i gang. Du har sikkert mest lyst til at blive liggende på sofaen i fosterstilling under dit yndlingstæppe med en god film, men det er faktisk ikke den bedste taktik, hvis du fryser.
Når du fryser, øges din blodcirkulation i kroppen, fordi dit hjerte slår hurtigere som reaktion på kulden. Når det sker, hjælper kroppen sig selv med at fordele sin varme. Men du kan hjælpe kroppen på vej.
Bevægelse af enhver art; styrketræning, gåture, yoga eller løb er altsammen med til at øge blodcirkulationen, og derved fordele varmen i kroppen. Det er altså en fordel at tage det varme tøj på og få trænet - selvom lysten måske ikke er der.
Forsker i varme og kuldes påvirkning på menneskekroppen fra Københavns Universitet, professor i fysiologi Lars Nybo, mener endvidere, at der er grundlæggende forskelle i menneskers kroppe, som påvirker, hvordan vi opfatter det kolde vintervejr.
Er du veltrænet har du generelt et bedre værn mod vinterkulden, end hvis du ikke træner. Større muskelmasse og et højt stofskifte er nemlig med til at uvikle varme i kroppen, har Lars vist i sine studier.
Dette er dog ikke en undskyldning for at gå på den strengeste januar slankekur, som du kan finde, da kroppens fedtlag også har betydning for, hvor varm eller kold den føles. Mennesker med et tykkere fedtlag fryser nemlig mindre, end dem som har en alt for lav fedtprocent.
Hvem fryser mest?
De fysiske forskelle i kroppen betyder altså noget for, hvor godt eller dårligt vi klarer os igennem en lang vinter, men de er ikke altafgørende.
Du kender sikkert ham eller hende, der aldrig fryser. Det er drøn irriterende, når man selv har konstant gåsehud og leder efter sin varmedunk, men det er faktisk ikke deres egen skyld. De gør det ikke for at være irriterende.
Der er faktisk forskel på, hvordan vi mennesker opfatter kulde, mener Lars Nybo.
Forskningen har endnu ikke påvist årsagerne bag, men nogle mennesker reagerer bare mere på kulde end andre. De signaler om kulde, der rammer huden og går op til centralnervesystemet virker forskelligt på os mennesker, så nogle vil fryse mere end andre.
Bente Klarlund Pedersen, overlæge på Rigshospitalet og professor fra Københavns Universitet mener også, at træthed kan være afgørende for, om du fryser meget eller ej. Et rum kan have samme temperatur, men to mennesker kan opfatte kulden/varmen forskelligt.
Er du træt eller ved at blive syg, vil du have en tenddens til at opfatte rummet som koldere. Din kropstemperatur falder nemlig hvis du er træt, og så vil du opleve, at du fryser mere end hvis du er veludhvilet.
Det bedste værn mod vinterkulden er altså at sove godt, spise godt og træne godt.
Vil du gerne træne her i vinterkulden? Læs gode råd til træning i snevejr lige HER
