Hygge
Ice-bucket challenge: Hvad går det egentlig ud på?

Mange internationale kendisser har fået sig lidt af en kold fornøjelse. Hvis du har undret dig over, hvorfor så mange er begyndt at hælde koldt vand over hovedet, så bør du læse med her.  

Flere og flere kendte uploader videoer på de sociale medier, hvori de bliver overhældt af en spand med iskoldt vand. De bliver hver især udfordret af venner, andre kendte og i nogle tilfælde endda politiske modstandere. Hvad går det hele ud på? Det er en kampagne til fordel for ALS.

faellesskab haenderSygdommen ALS (Amyotrofisk Lateral Sklerose) er en muskelsygdom, og i Danmark har vi ca. 400 med denne diagnose. Sygdommen viser sig i svækkelse af muskelgrupper i kroppen idet, at den gradvist angriber de nerveceller i rygmarven og hjernen, som netop styrer musklerne.

Derudover så er det en sygdom til hvilken, der endnu ikke findes en kur. Man kan på nuværende tidspunkt kun udskyde, men ikke stoppe sygdommens udvikling. Derfor ønskes der mere forskning på området, og ifølge MetroExpress så er der på nuværende tidspunkt, som følge af The Ice-bucket challenge, blevet indsamlet mere end 300 millioner kroner til netop dette.

Bill Gates, George Bush, Christiano Ronaldo, Katy Perry, Cookie Monster og mange, mange flere kendte personer har valgt at deltage i denne kampagne, som både skaber fokus på og midler til forskning i sygdommen ALS. Hvorfor har man lige netop valgt iskoldt vand til at skabe fokus på sygdommen? Det vides ikke helt, men i hvert fald, så synes mange, at det er sjovt at se kendisserne få koldt bad og betaler derfor gerne til en god sags tjeneste.

Her kan du se Justin Timberlake tage udfordringen og give udfordringen videre:

Er vi blevet besatte af at udfordre hinanden?

Det er ikke første gang, at der florerer videoer på Facebook, hvori folk udfordrer hinanden til at gøre diverse skøre ting. Henover sommeren har man kunnet få indblik i hinandens dagligdage gennem alle de hverdagsbilleder, som folk har udfordret hinanden til at uploade. Før dette havde man 24 timer til at tage en dykker i havet, hvis man ikke ville skylde en kasse øl eller lignende.

Det lader til, at denne udfordrings-dille fortsætter, i dette tilfælde med ALS med et meget konstruktivt formål i mente, og det bliver spændende, at se hvad folk skal udsættes for næste gang, nogen begynder at udfordre.

Er du blevet udfordret til at få smidt en omgang koldt vand over hovedet? 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.