Job
Fjern mig fra nettet

Virksomhederne tjekker dig på nettet

Som en del af din ansøgningsproces bør du tjekke, hvad der står om dig på nettet. Du laver ganske enkelt en søgning på 'dit fulde navn'. Hvis du har et navn som 'Peter Jensen', som mange hedder i Danmark, kan det godt være, at du ikke kan finde dig selv på side 1, 2 eller 3 i søgeresultaterne, men hvis du søger mere specifikt, kan du godt komme til at ligge på side 1 i søgeresultaterne.

Måden at søge specifikt på, kender HR-cheferne i virksomhederne. Ud fra dit CV har de fået en god baggrundsviden om, hvad du har lavet, og hvor du kan findes på nettet. 'Peter Jensen' udvides eksempelvis til en søgning på 'Peter Jensen tutor', hvis du har været leder på en rustur for nye studerende. Her finder HR-chefen måske nogle vilde festfotos, som du er en del af.

Nogle HR-chefer tænker. Skidt pyt, vi har brug for festlige og såkaldt hele mennesker, imens andre HR-chefer måske synes fotos af dig er frastødende, og du derfor mister chancen for jobbet.

Det kan også være, at du har skrevet noget på nettet, eller andre personer har skrevet noget om dig, som du er ked af i dag. Til det er en række muligheder. Du kan kontakte webmasteren for den hjemmeside, hvor dine kommentarer er, og bede om at få dine kommentarer fjernet. 

Dine kommentarer ligger dog ikke kun der, men også i de forskellige søgemaskiner såsom Bing, Opera, Internet Explorer, Safari og Google inklusiv Google Chrome.

Med andre ord, brug dine talenter til at sikre dig, at du har en god og retvisende profil på nettet - i særdeleshed før skaden er sket.

visning af internet soegemaskiner

Fjern mig fra Google

Hvis du føler, at indhold om dig på nettet er forældet eller irrelevant, så kan du kontakte de forskellige søgemaskiner i håbet om, at de vi fjerne indholdet om dig.

Indholdet kan være lagt på nettet af dig eller af andre personer.

Google har lagt en ansøgningsformular online, som du kan bruge.

Du bør dog være opmærksom på, at dine data kun bliver slettet fra søgeresultaterne i Europa, så bruger man en søgemaskine imens man sidder og arbejder fra en amerikansk eller en asiatisk IP-adresse, kan man stadig finde alt om dig i søgeresultaterne. 

Google har lavet en fin vejledning, så du kan se, hvad du har af muligheder, og hvad du skal gøre. Vejledningen finder du her.

Det etiske dilemma

På den ene side har vi Google, som er forkæmper for den frie deling af viden på nettet. På den anden side har vi ønsket om at give unge en ny chance for at få en frisk start på livet. Se eksempelvis vores artikel om unge kriminelle, der har fået en ny chance for igen at blive en del af samfundet via en arbejdsplads, der tager et socialt ansvar: Unge kriminelle får job.

Hvis vi tager internettet som udgør en stor del af vores oplysning, så kan det virke problematisk, at vi fjerner dele af informationer, som ellers udgør helt eller delvist vores beslutningsgrundlag. 

Omvendt er der kun tale om, at Google vil fjerne ikke-retvisende fotos og personlige oplysninger, som ikke længere er aktuelle. Hvad 'aktuel' i denne sammenhæng så betyder, må stå hen i det uvisse.

Derud over må man forvente, at Google kun fjerner indhold, som alligevel ikke er med til den demokratiske debat og ikke underminerer ytringsfriheden. I artiklen: Fløjter med tømmermænd, kan du læse om, de unges kamp om at blive hørt, som desværre tog en uheldig drejning.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.