Job
Job hos Det blå Danmark

Hvad er Det blå Danmark?

Det Blå Danmark dækker over alle søfartsrelaterede og maritime erhvervsvirksomheder i Danmark. Branchen er kæmpe stor, som inkluderer de største rederier, skibsværfter, udstyrsleverandører, men også offshore- og servicevirksomheder til offentlige uddannelsesinstitutioner og myndigheder.

Danmark er en af verdens førende shippingnationer med en ung flåde, hvilket vil sige, at skibene ikke er ret gamle. Danmark er ledende inden for container-, produkttank- og køleskibsfart. Derud over er Danmark ledende indenfor offshore, som er havområder et pænt stykke væk fra kysten. Et klassisk eksempel på offshore er boreplatforme, som er med til at sikre, at Danmark udvinder gas og råolie. 

Der er cirka 100 danske rederier. Til sammen udgør de sammen med værfterne og underleverandører kernen i Det Blå Danmark. Omkring 115.000 personer i Danmark i den maritime verden arbejder indenfor Det Blå Danmarks virksomheder, der har kontorer i alle dele af verden.

Prøv at se denne intro video:

Tag en uddannelse med plads til udfordringer og drømme

Indenfor søfart og maritime erhverv findes fire spændende retninger, du kan uddanne dig i. 

Det er: Skib, Offshore, Maritim teknologi og Shipping. Her får du en intro af de fire forskellige uddannelses- og jobmuligheder for dig.

Skib

Du kan blive alt fra skibsassistent, skibsmekaniker, skibsofficer til sætteskipper og maskinmester. Prøv at se videoen:


Offshore

Eksempler på uddannelser: Ingeniør, maskinmester, offshore smed og teknisk manager.

Her handler det om at lære undergrunden rigtig godt at kende. Teknologien er avanceret, og sammen med gode kollegaer, udvikler du dig til at blive ekspert inden for dit specialområde.

Maritim teknologi

Her kan du blandet andet blive akademiker, cand. tech. i maritim teknologi, men også skibsingeniør og maskinmester.

Shipping

Du skal være udadvendt og klar til nye udfordringer.

Da du tænker logisk, har mange bolde i luften, og taler fremmedsprog uden problemer, vil du opleve et internationalt miljø med mange spændende kulturer og kollegaer:

Fælles for dem alle er, at mulighederne er mange og uddannelserne giver dig en international karriere, hvor drømme og udfordringer smelter sammen. 

Læs mere om de forskellige retninger og en karriere i Det Blå Danmark her: www.worldcareers.dk

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.