Sundhed
Bliv hurtigt fri for forkølelsen

Det er drøn irriterende at være forkølet, men de fleste af os ender alligevel med at være forkølede flere omgange, når det er efterår og vinter i Danmark.

Der findes mange gode husmoder råd, men det er svært at vide, hvilke der rent faktisk virker, når du er snottet, hoster og føler dig træt.

juice og grøntsager

Hvorfor bliver du forkølet? 

Mange tror, de bliver forkølede fordi de ikke har spist nok c-vitamin, eller fordi de har skiftet mellem varme og kulde. Det er ikke helt rigtigt.

Forkølelse er en virus, men der findes ikke kun én slags forkølelse.

Der findes faktisk mere end 100 forskellige typer af vira, der kan give dig de klassiske symptomer, som vi alle forbinder med at være forkølet.

Du får en af disse småirriterende vira ved at blive smittet af andre, der har dem i kroppen. At blive smittet sker via en form for kontakt, hvor der eksempelvis er en anden, der kommer til at hoste eller nyse i nærheden af dig.

Forkølelsen er en ganske snedig type virus, for den smitter faktisk, når der ikke er symptomer endnu. Det vil sige, du egentlig går rundt og er forkølet et par dage inden, du selv mærker det for alvor. 

I de ’mellemdage’ er du også selv potentielt den, der smitter andre.

Hvad kan du selv gøre?

Der er flere råd for, hvordan du både undgår og slipper af med en omgang forkølelse. Mange af de gode råd er korrekte nok, men kræver lige et faktatjek, før du forstår, hvordan de virker.

C-vitamin har ikke den store effekt, når du først er blevet forkølet, men kan være medvirkende til at du har en overordnet mere modstandsdygtig krop, når du bliver smittet.

De mest effektive råd mod forkølelse er mere generelle, såsom at holde afstand til mennesker i det offentlige rum, at vaske hænder ofte, at undlade at røre dit ansigt i det offentlige rum og at have en sund livsstil med godt med søvn og vitaminer i kosten. 

Er du først rigtig forkølet, kan du også gøre små ting, der hjælper dine symptomer på vej.

Når næsen er stoppet, er der flere ting, du selv kan gøre for at lindre de ubehagelige symptomer. Du kan bruge et vandbad med varmt vand og et håndklæde for at lindre slimhinderne, eller du kan købe en næsespray på apoteket.

Vi ved alle sammen også, hvor rart det er, at drikke en kop varm the med honning, når halsen gør ondt. Varme drikke lindrer nemlig rart, så du kan roligt sætte en kande med varmt vand over flere gange dagligt, når halsen gør ondt.

Læs tricks til at falde hurtigere i søvn lige HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.