Af Frederikke
Budskabet om ”en halv liter mælk om dagen” har vi alle hørt. Hvordan skal vi ellers få det kalk, som er så livsvigtigt for vores knogler?
Mælk er nærmest en selvsagt del af en sund kost i Skandinavien og i Danmark. Men er det i virkeligheden så sundt for os, som vi får at vide? Kommer der overhovedet noget godt ud af at drikke mælk?
Mælkens funktion
Modermælk er ”designet” til at give børn den bedst mulige start på livet. Det vil sige, at hvert eneste pattedyr har deres egen specielle sammensatte mælk. I begyndelsen er mælken vigtig for barnet, men på et tidspunkt stopper mælkeproduktionen, fordi der ikke længere er et behov for mælken.
Netop disse faktorer gør, at mennesker er markant anderledes fra alle andre pattedyr på ét bestemt punkt. Ulig andre pattedyr, fortsætter vi med at drikke mælk igennem hele vores liv, og ikke nok med det. Vi drikker endda mælken fra en ko, altså et helt andet dyr! Det er biologisk unaturligt, ligesom så mange andre ting, vi udsætter os selv for i det moderne samfund.
Hormoner i mælk
Der findes en hel række hormoner i komælk, som også har stor indflydelse på mennesker. Jeg vil komme omkring to af de vigtigste her.
Et vigtigt hormon i mælk er IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1). Hormonet findes både i modermælk og komælk, dog er forekomsten meget højere i komælk. Det er et hormon, der fremmer vækst, og således hjælper ungerne til at vokse sig store og stærke, hurtigt. Det er altså ikke naturligt, at man skal blive ved med at tilføre dette hormon. Hormonet fremmer vækst, og hæmmer samtidig naturlig celledød, som ellers ville ramme kræftceller. Det betyder, at et øget indtag af IGF-1 øger risikoen for at få kræft markant, bl.a. brystkræft, livmoderhalskræft og prostatakræft.
Et andet hormon, der findes i mælk, er østrogen. Dette hormon findes i mælken, når koen er drægtig. Køerne er drægtige i 9 måneder ad gangen, og en ko skal have en kalv hvert år for at give mælk. Det vil sige, at mælken indeholder østrogen næsten hele tiden, og køerne bliver malket i en stor del af den tid. Jeg har tidligere skrevet om følgerne af for meget østrogen, som bl.a. øger risikoen for brystkræft, testikelkræft, prostata og flere andre kræftformer.
Mælkeproteiner
Mælk bliver med jævne mellemrum udråbt til at være kræftfremkaldende, og jeg vil gerne forklare baggrunden lidt grundigere. Både mælken fra kvinder og køer indeholder casein, som er et protein. Proteinet har funktion som et vækstmiddel, og det skal få barnet til at vokse hurtigt. Komælk indeholder dog op til 20 gange mere casein end modermælk.
Forskning viser forskellige ting, når det kommer til casein. Nogle studier viser, at casein kan sættes i direkte forbindelse til carcinogenese, som er dannelsen af kræftceller. Andre studier viser, at casein ikke i sig selv er kræftfremmende, men kan ”speede” processen op, og i forbindelse med hormoner, bl.a. IGF-1 kan udgøre en risikofaktor. Uanset hvad, ser det ikke ud som om, at casein har nogen positiv indflydelse på vores sundhed.
Drop mælken eller hold det på et minimum
Jeg er klar over, at det er svært at overbevise danskere om, at mælk ikke er sådan et vidundermiddel, som de tror. Det er ikke så mærkeligt, for de sidste mange årtier er vi blevet tudet ørene fulde af, at vi skal have mindst ½ liter mælk om dagen, for at forblive sunde og raske.
Fakta er dog, at ingen undersøgelser viser direkte, at mælk gør vores knogler stærkere eller på nogen anden måde gør os sundere. Derimod er der masser af undersøgelser, der viser, at mælk påvirker os negativt på flere måder.
Mit råd er, at man holder sit indtag af mælkeprodukter og mælk lavt, hvis ikke man udelukker det helt fra sin kost. Er man nervøs for, at man i det tilfælde ikke får nok calcium, er der ingen grund til fortvivlelse, for mælk er faktisk langt fra den optimale kilde til calcium. Man kan derfor nemt få dækket sit calcium-behov, også uden mælk.
Det gælder din sundhed.
Kilder: "Hvad er det, du drikker?", af A.B. Søgaard, K. Østergaard, T.V. Østergaard; "Andre boller på suppen - Om functional medicine og et troværdigt behandlingsparadigme" af M. Damhus.
