Af Frederikke
Sundhedsverden er fuld af termer og begreber, som ligner hinanden, men alligevel ikke helt betyder det samme. To af de begreber, der oftest bliver blandet sammen er intolerance og allergi. Mange forveksler dem, og det er blevet mere og mere ”moderne” at være f.eks. glutenallergiker.
I denne artikel vil jeg prøve at give et overblik over, hvad forskellen på de to begreber er, og hvad de betyder for ens sundhed.
Allergi
Årsagen til fødevareallergi er, at kroppens immunforsvar reagerer meget kraftigt på allergener (fremmede proteiner) i visse fødevarer. Kroppen danner i disse tilfælde et antistof, IgE, som virker som en slags modgift mod fødevaren. Er produktionen af IgE stor nok, kommer det til udtryk i en allergisk reaktion.
Fødevareallergi er en alvorlig tilstand, hvor indtagelse af det, man er allergisk over for, kan give voldsomme udbrud og være skyld i alvorlige følgevirkninger. Spiser man en fødevare, man ikke kan tåle, kan det komme til udtryk i luft i maven, diarré etc., men det kan faktisk også, i nogle tilfælde, være livsfarligt. For eksempel er der flere peanut-allergikere, der dør hvert år, fordi de ved et uheld har indtaget noget, der indeholder peanuts.
Peanuts er en ret almindelig fødevareallergi. Derudover er gængse allergier blandt andet skaldyr, mælk, hvede, nødder og sojabønner.
Intolerance
Intolerance er derimod et bredere koncept, og er faktisk noget mange mennesker lider af. Når man er intolerant over for en madvare, kan det være af flere årsager, men den mest almindelige er, at man mangler et enzym til at nedbryde den bestemte fødevare. Det kan f.eks. være intolerans over for mælk, hvor man mangler enzymet laktase, for at kunne nedbryde mælkeproteinet laktose.
Intolerance er som udgangspunkt ikke livsfarlig (undtagen histaminintolerance), men det kan forårsage fysiske gener for os, som for eksempel halsbrand, diarré, luft i maven, hovedpine, mavesmerter, og i værste tilfælde kan det endda have indflydelse på immunsystemet, give menstruationsforstyrrelser og hormonelle forstyrrelser.
Typiske intolerancer er f.eks. æg, fisk, rug, hvede (gluten), citrus og soja. Desuden er intolerans overfor mælk meget mere udbredt, end man måske lige skulle tro. I Danmark er 3-6% konstateret laktose-intolerante, men der findes sandsynligvis en del flere tilfælde end disse. På verdensplan er det langt over 75%, der ikke tåler mælk i en eller anden grad, efter 2-4 års-alderen.
Er du intolerant, og hvad betyder det for dit helbred?
Intolerance er ikke et begreb med faste retningslinjer. Derimod er der stor variation i, hvor godt man tåler et produkt. F.eks. kan folk, der i mindre grad ikke tåler laktose godt drikke et glas mælk, uden at de mærker noget videre til det. Samtidig er der mere alvorlige tilfælde, hvor man nærmest ikke kan kigge på en yoghurt, før symptomerne begynder at komme.
Det er vigtigt at vide, fordi vi faktisk beskadiger vores tarmflora, hvis vi spiser noget, vi er intolerante overfor. Derfor kan du forårsage skade, uden at vide det, før det er for sent. En nedbrudt tarmflora har stor betydning for vores velbefindende og desuden hele vores fordøjelsessystem.
I værste tilfælde kan man udvikle det, der hedder ”utæt tarm”. En sund tarm slipper kun de gavnlige stoffer gennem tarmslimhinden og ud i kroppen, mens en utæt tarm giver kroppen ”mulighed” for at optage større molekyler og giftstoffer. Det kan både forårsage inflammation i kroppen, akne, eksem, psoriasis, Crohns Sygdom, irritabel tyktarm, migræne, hyperaktivitet hos børn, dårlig immunfunktion og epilepsi.
Ting der nedbryder vores tarmflora, udover madvarer vi er intolerante overfor, er alkohol, antibiotika, antiinflammatorisk medicin, p-piller og anden medicin.
Er du i tvivl, om du er intolerant over for en fødevare, kan FODMAP-diæten måske hjælpe dig. Den er anerkendt verden over, især til at hjælpe personer med irritabel tyktarm, men kan altså også være et rigtig godt redskab til at opdage intolerance.
