Af Redaktør
Body Mass Index – BMI – er en af de mest brugte og omdiskuterede måleredskaber, når det kommer til overvægt. Her kommer en introduktion til, hvad BMI er og hvad det kan bruges til. Først og fremmest udregnes BMI på følgende måde: 
WHO – World Health Organisation – har lavet en række standardmål for, hvornår man befinder sig i de forskellige grupper:
BMI under 15 - Meget alvorligt undervægtig
BMI 15-16 - Alvorligt undervægtig
BMI 16-18,5 - Undervægtig
BMI 18,5-25 - Normalvægtig
BMI 25-30 - Overvægtig
BMI 30-35 - Moderat overvægtig (Klasse I)
BMI 35-40 - Alvorligt overvægtig (Klasse II)
BMI 40 eller over - Meget alvorlig overvægtig (Klasse III)
Udregningen er nem og kan hurtigt laves, men af de fleste anses den for at være basal. For eksempel ser formlen ikke forskel på muskler og fedt. Derfor kan en trænet person med store muskler godt have en BMI svarende til en overvægtig samtidigt med, at en person med høj fedtprocent, kan have et BMI svarende til en normalvægtig.
Der er mange faktorer, der bestemmer, om man er sund, derfor er BMI et meget simpelt måleredskab. Men der er andre gode måder, hvorpå man kan tjekke sin sundhedsmæssige tilstand.
Flere og flere undersøgelser viser, at hvor ens fedt sidder på kroppen har stor betydning for vores helbred. Bl.a. viser undersøgelser, at dødeligheden er større ved æbleformede personer, altså hvor ens fedt sidder omkring maven.
Derimod er dødeligheden lavere ved pæreformede personer, hvor fedtet sætter sig på numsen, hofterne og lårene. Dette er selvom, at BMI-værdien er den samme. Faktisk menes fedtet omkring hofter og lår at være gavnligt for os, og hvis vi taber for meget af det, kan risikoen for nogle sygdomme stige.
BMI reguleres også efter ens etnicitet. F.eks. karakteriseres man for at være overvægtig i Kina, hvis ens BMI er over 24, fordi asiater genetisk er udsat for flere sygdomme ved en lavere vægt end hvide mennesker er. Økonomiske forhold, sociale faktorer og sygdomstype spiller også ind på, hvor ens BMI bør ligge.
Et mål man kan gå efter er taljemålet. For voksne kvinder skal dette mål være under 80 cm og for voksne mænd under 94 cm. En undersøgelse viser faktisk, at kombinationen af BMI og taljemål ikke forbedrer ens risiko-billede, sammenlignet med brugen af taljemål alene.
Er man barn eller i puberteten, er måleenhederne både for taljemål og BMI anderledes. Man kan gå til sin læge og få målt de forskellige ting, hvis man ønsker det.
Hvis man gerne vil tabe sig, er metoden altafgørende for ens sundhed. En dugfrisk undersøgelse antyder, at dødeligheden kan stige, hvis personer med en BMI mellem 25-30 taber sig. Dødeligheden, der her opstår, kommer højst sandsynligt i forbindelse med, at man taber fedtfri masse, dvs. muskler, vand osv., i stedet for at tabe fedt. Dette sker oftest når man går på diæt eller slankekur, uden at være fysisk aktiv.
Derfor er træning en meget vigtig faktor, både hvis man vil tabe sig, men også bare i det hele taget. Styrketræning især, hvor man opretholder og styrker sin muskelmasse, som er utroligt vigtig for hele vores system.
Man kan i de fleste fitness-centre få foretaget en kropsanalyse, hvor forskellige komponenter i kroppen måles, bl.a. fedtprocent, fedtmasse, muskelmasse osv. Denne måling kan give et bedre indblik i, hvordan ens krop er sat sammen, så man får et mere realistisk billede af sin sundhed.
Så måling af BMI kan bruges som en rettesnor for, hvordan man ligger vægtmæssigt, men man bør ikke lade dette tal bestemme for en, om man er sund. Mange ting spiller ind på, hvor sund man er. Allerbedst en kropsanalyse, som giver et nuanceret billede af ens sammensætning.
Kilder: Ugeskrift for Læger 2009;171(43):3068-3071 og Vidensraad.dk
