Sundhed
Hvad er en spiseforstyrrelse?

Har du selv, eller en du kender, et forskruet forhold til mad? En spiseforstyrrelse er en alvorlig mental sygdom, der rammer mange unge i Danmark.

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på mange forskellige måder, ramme alle forskellige typer af mennesker og vare i alt lige fra få måneder til flere år.

Det er en udbredt misforståelse, at spiseforstyrrelser udelukkende rammer unge kvinder.

Mange unge (og ældre) lider med en spiseforstyrrelse, der ikke umiddelbart kan ses, fordi de ikke opfører sig som den ’typiske’ spiseforstyrrede.grønt og håndvægte

Du kan ikke altid se en spiseforstyrrelse

Der findes mange forskellige typer af spiseforstyrrelser, men det er ikke alle, der er lige synlige.

De fleste har en forestilling om en spiseforstyrrelse værende lig med et voldsomt vægttab, der sker hurtigt og uden varsel, men virkeligheden ser ikke altid sådan ud.

Et vægttab er ikke nødvendigvis lig med anoreksi – og omvendt.

En spiseforstyrrelse er kendetegnet ved de mentale aspekter omkring mad, hvor maden i forstyrrende og skadelig grad, styrer personens liv i en usund retning.

En spiseforstyrrelse kan både være i form af restriktion af mad generelt, restriktion af bestemte madvarer, overspisning, spisning i det skjulte, opkast efter indtag af mad og forstyrrede tanker, der kredser om mad.

Hvad skyldes spiseforstyrrelser?

I dagens Danmark er det svært at se på en reklame eller åbne sociale medier uden at blive konfronteret med såkaldt ’perfekte’ kroppe.

Der er ikke en direkte forbindelse mellem medierede kropsidealer og udvikling af spiseforstyrrelser, men nogle studier tyder på, at der kan være en indirekte sammenhæng for nogle unge, der idealiserer de billeder af flade maver og spændstige muskler, som sociale og traditionelle medier viser.

Sandheden er, at der er ligeså mange forklaringer og årsager, som der er tilfælde af spiseforstyrrelser. Det er typisk et kompleks samspil mellem mange faktorer, der udmønter sig i spiseforstyrret adfærd.

For nogle handler det om søgen efter accept hos dem selv (eller hos andre), for andre er maden et omdrejningspunkt af kontrol i en kaotisk hverdag og for helt andre igen, er der andre årsager. 

Har du selv eller en af dine nærmeste en spiseforstyrrelse udvist foruroligende adfærd omkring mad, kan du altid række ud til andre, der kan hjælpe.

Du kan i første omgang prøve at tale med de nærmeste; venner, forældre og/eller en kæreste, men det er også en god ide at få en fagperson involveret, hvis man er bekymret for sit eget eller sine nærmestes helbred.

Tøv derfor aldrig med at række ud til din egen læge, dine nærmeste eller Landsforeningen for spiseforstyrrelser, der kan give dig den hjælp, du har brug for.

Læs om smutveje til en sund hverdag lige HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.