Af Frederikke
De fleste af os har nok prøvet at sige, at vi føler os stressede. Men hvad betyder det egentlig at have stress? Mange forveksler fejlagtigt det at have stress og det at have travlt. Det gælder både den ene vej og den anden.
Forskellen på stress og travlhed
Der findes to former for stress. Man kan have kortvarig stress, som kan opstå, hvis man for en kort periode skal præstere mere, end man normalt er vant til. Det kan være i forbindelse med en stor opgave, en fest man skal holde, konkurrencesport som f.eks. et maraton... Det varer over en kortere periode, og derefter kan man vende tilbage til sine normale rutiner.
Man kan også have langvarig stress. Dette opstår, hvis der er en ubalance mellem de ting, man skal nå, og hvor meget, man kan præstere. Det kan udløses af en stor omvæltning i ens liv, hvis man ikke får nok fritid eller hvile, eller hvis arbejde eller studie kræver for meget af én, i forhold til, hvad man kan overkomme.
At have travlt betyder, at man har mange gøremål. Dette behøver dog ikke at udløse stress. Vi har alle forskellige grænser for, hvor meget, vi kan overkomme og håndtere. Man skal blot passe på ikke at lade travlheden udvikle sig til stress.
For antallet af stressede stiger. Det anslås, at 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress. Blandt unge er der flere og flere, der oplever stress. 60-70% føler sig ofte eller af og til stressede. Disse tal stiger i eksamensperioderne.
Symptomer på stress
Stress påvirker dig både fysisk og psykisk. Er du i tvivl, om du har stress, kan du holde øje med en række symptomer: dårlig nattesøvn, træthed, kan ikke slappe af, irritabilitet, tristhed, dårlig selvtillid, manglende interesse og motivation, hovedpine, mavepine, koncentrationsbesvær eller ændringer i dine spisevaner.
Hvis du tror, at du har stress, er det vigtigt at få talt med nogle om det. Enten en god veninde, dine forældre eller din læge. Ofte kan det hjælpe blot at få talt om tingene, men i nogle tilfælde, skal der mere til.
Sådan forebygger du stress
Der findes masser af forslag til, hvordan man kan forebygge stress. Her er en række råd, du kan gå efter:
Lær at sige nej: Vær opmærksom på din tid, og gør op med dig selv, hvor meget, du har lyst til at skulle nå. Hvis du bliver spurgt, om du kan tage en ekstra vagt to dage inden en vigtig eksamen, så respektér dig selv nok til at sige nej, hvis du ikke føler, at du kan nå det.
Prioritér de vigtige ting og skab struktur: Lav en liste over de gøremål, du har. Del dem så ind efter, hvad der er vigtigt, og hvad der godt kan vente. Tag dig af de vigtige ting først, én ad gangen. Struktur kan gøre din hverdag og dine gøremål mere overskuelige.
Giv dig selv lov til at slappe af: Hvis du har knoklet i flere dage i træk, så giv dig selv lov til at bruge en aften foran fjernsynet eller gå ud med dine venner. Tag en pause fra de krævende ting. Du bliver mere effektiv og får meget mere ud af det, du laver.
Dyrk motion: Motion giver dig energi og udløser endorfiner. Så er du kørt helt død i eksamenslæsningen eller arbejdet, kan en løbetur eller en tur i fitnesscentret give dig energien tilbage. Du får en pause, samtidig med, at du samler energi til næste etape.
Ud med det dårlige, ind med det gode: For mange bliver eksamensperioden en tid, hvor slik, kage, chokolade og chips pludselig er helt okay. Mange føler sig udkørte og søger hurtig energi i form af sukker og hurtige kulhydrater. Desværre er energien ikke langvarig, og man bliver faktisk kun mere træt. Prøv i stedet at tanke op med en god omelet fra morgenstunden, og hold dig fra alt det usunde. Får du lyst til noget sødt, så spis en banan, et æble eller noget tørret frugt.
Har du lyst til at vide mere om lykkepiller, kan du læse det i min anden artikel.
Her kan du læse mere om de 10 mest stressende job.
Kilder: Stressforeningen.dk, Sundhedsstyrelsen.dk, Sundhed.dk
