Kalorier - En lyngui...

I en tid, hvor flere og flere har svært ved at styre deres indtag af mad, er der kommet større fokus på forskellige måleenheder, der skal gøre overblikket lettere for os.

Mad er energi for kroppen, ligesom benzin er det for en bil. Problemet er, at en bil er fyldt op, når den er fyldt op. Fortsætter man med at fylde mere energi på kroppen, end den reelt har brug for, tager vi på i vægt. Så det kan være vigtigt at holde øje med ens madindtag, hvis man har et mål om at tabe sig eller tage på.

En kort definition

Først og fremmest kan det være en fordel at vide, hvad en kalorie egentlig er.

Én kalorie defineres som den mængde energi det kræver at opvarme temperaturen af 1 gram vand 1^oc.

Det tal, vi ser på indholdsfortegnelsen på madvarer er oftest enten udtrykt i kilojoule (kJ) eller kilokalorier (kcal). De fleste kalder dem blot for kalorier, men skal man gå helt i petitesser, svarer én kilokalorie faktisk til 1000 kalorier. Jeg vil kalde kcal for kalorier i resten af artiklen.

Hvor meget har vi egentlig brug for?

Hvis man før har læst og undersøgt lidt om kalorier, er man højst sandsynligt faldet over tallene ca. 2000 kcal om dagen for kvinder, og omkring 2300-2500 kcal om dagen for mænd. Det er nogle tal, der både er fordele og ulemper ved at følge.

Det kan være farligt at følge et tal som dette, fordi det er enormt generaliserende. Alle mennesker er forskellige, og der findes nok ikke mange, der har brug for præcis 2000 kalorier. Der er forskel på vores stofskifte, forbrænding, aktivitetsniveau, hvor meget muskelmasse vi bærer rundt på, fedtprocent etc. Masser af ting har indflydelse på, hvor meget energi, vi har brug for i løbet af en dag, og tallet kan variere med mere end 500 kalorier fra person til person.

På den anden side kan et mere generelt tal tage noget af presset væk. Det kan nemlig diskuteres, om det er overhovedet sundt at gå så meget op i ens madindtag, at man måler alt, hvad man spiser. Èn ting er atleter, som træner og spiser efter en specifik plan for at nå et mål, noget andet er hvis man blot er interesseret i at tabe sig et par kilo. Det kan hurtigt blive en besættelse at måle alting, og jeg vil til enhver tid hellere anbefale, at man tænker over de ting, man propper i munden, indholdsmæssigt og mængdemæssigt, fremfor det præcise antal kalorier.

Energiindhold i populære madvarer

Gennem det sidste års tid er der især nogle madvarer, vi ofte googler for at finde kalorieindholdet i. Her er nogle af dem:

• 1 hel frysepizza: 564 kcal (Afhænger af topping)
• 1 alm. dansk æble: 46 kcal
• 1 stk. groft knækbrød: 35 kcal
• 1 portion pølsemix: 168 kcal (Afhænger af tilberedelsesmetoden og indhold)
• 1 mellemstor banan: 82 kcal
• 1 kylling brystfilet (150 g): Ca. 148 kcal
• 1 medium æg: 78 kcal
• Traditionelle vafler, pr. vaffel: 193 kcal
• Franskbrød (pr. 100 g.): 270 kcal
• Rugbrød (pr. 100 g.): 204 kcal

En sidste bemærkning

Beslutter du dig for at tælle kalorier, synes jeg, det er enormt vigtigt at nævne, at en kalorie ikke bare er kalorie. Det er ligeså vigtigt, at sammensætte kosten, så man får alle de vigtige ting, kroppen har brug for.

100 gram fyldte chokolader indeholder godt 450 kcal, og 100 gram mandler har faktisk hele 530 kcal i sig. Men alene det, at mandlerne er mere kalorieholdige, betyder ikke, at de er mere usunde. Mandler indeholder bl.a. masser af sunde fedtstoffer og gode, mættende fibre. Chokoladerne er i bund og grund bare tomme kalorier.

Så ligegyldigt, om du tæller kalorier, er det altså super vigtigt, at du husker at få en god, mættende, tilstrækkelig kost, som dækker alle kroppens behov.

Se også, sådan kommer du igang med dit vægttab.