Sundhed
Kom godt i gang med dit vægttab

Er du klar til at tage det sidste skridt og tabe dig de kilo, du altid har ønsket dig at komme af med? Men ved du ikke helt, hvordan du skal gribe det an? Så læs endelig videre. Her vil jeg prøve at give nogle tips til, hvordan du bedst kommer i gang med et vægttab, der fører resultater med sig.

Vægttab - Hvad er det, du vil?

Inden man går i gang med et vægttab bør man gøre sig nogle overvejelser. Hvor meget vil jeg tabe mig? Hvor lang tid skal det vare over? Har jeg det bedst med et hurtigt og effektivt vægttab, eller vil det fungere bedre, hvis det går langsomt og over lang tid?

Det vigtigste spørgsmål til dig selv er nok i virkeligheden: Hvorfor vil jeg tabe mig? Hvad er det, jeg personligt opnår med det her vægttab? Når du først forstår, hvorfor du vil tabe dig, kan det hjælpe dig milevidt til at nå dit mål.

Sæt et klart mål for dit vægttab

Når du ved, hvorfor du vil tabe dig, så skriv det ned på et stykke papir til dig selv. Det kan hjælpe til at motivere dig og huske dig på dit mål.

På samme stykke papir skal du skrive dit mål for vægttabet ned. Denne gang skal det være noget målbart, dvs. enten, at du gerne vil tabe 5 cm. om maven, eller at du vil tabe 5 kilo. Skriv også en deadline for, hvornår du skal have opnået dit mål. Sæt en realistisk dato, som hverken ligger for tæt på, eller for langt væk. Et realistisk vægttab ligger på ½ til 1 kilo om ugen, 1 kilo hvis du er meget målrettet.

For nogle kan det virke dumt eller åndsvagt at skrive sine mål ned, men mange undersøgelser viser, at der er langt større sandsynlighed for, at man opnår sine mål, hvis man skriver dem ned.

Motivation for vægttab

Det er vigtigt, at du bliver ved at holde din motivation kørende. Det nytter ikke noget at give den fuld skrald i en uge, hvis du derefter mister lysten og vender tilbage til sofaen og slikskålen.

Skal du tabe dig meget, kan delmål være en rigtig god ide. For eksempel kan du sætte delmål på 2-3 kilo. Når du har nået et delmål kan du belønne dig selv, men ikke med mad! Forkæl for eksempel dig selv med et nyt stykke tøj, nyt træningsudstyr eller en neglelak i din yndlingsfarve.

Du kan også få en ven eller veninde med på ideen. Det er for mange en motivation at have en, der kan holde en oppe på træningsaftaler, og hvordan det går med vægttabet. 

En motivator for vægttab kan også være et træningsarmbånd, som tæller dine kalorier, skridt og distance. Derud over få du hjælpe til at tjekke din søvnrymne, som har stor betydning for, om din krop restituerer godt nok. En god restitution er vigtig for, at du har den bedste forudsætning for dit næste træningspas.

Derud over kan du vælge at få et træningsarmbånd, som også viser dig, når du har indgående telefonopkald. Det kan eksempelvis dette fitbit træningsarmbånd.

Vær dedikeret og gå 100 % ind i det

En vigtig del af de flestes motivation er at se resultater. Et mål der er opnået, kan for de fleste højne lysten til at fortsætte. Derfor nytter det ikke at gå ind i det halvhjertet. Hvis du har sat dig for, at du vil gøre det, så gør det 100%. Og det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at du skal leve på en streng diæt resten af dit liv. Begynd dit vægttab med en detox på 1-2 uger, hvor du skærer alt slik, søde drikkevarer, alkohol og hurtige kulhydrater ud af kosten. De første par dage er svære, men det vil hjælpe dig i det lange løb. Og resultaterne lover jeg kommer lynhurtigt. På den måde er du blevet sparket i gang, og kan fortsætte dit vægttab.

Husk at det bedste vægttab for dig er det, du føler dig tryg ved. Lyt til din krop og gør ikke noget, der gør dig dårligt tilpas. Det vigtigste er at få en succes-oplevelse, så du ikke havner i de gamle vaner igen.

Held og lykke med vægttabet! Se også vores guides til valg af løbetøj: løbetøj til kvinder og løbetøj til mænd.

I denne artikel er der en reklame for fitbit.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.