Sundhed
Spis rigtigt før og efter træning

Sponsoreret indhold.

Din kost er vigtig, når du gerne vil have mest muligt ud af de mange timer, du bruger i træningscenteret.

Sociale medier, aviser og din omgangskreds bugner sikkert af diverse gode råd, men det kan være svært at navigere i dem allesammen.

Hvordan sammensætter du din kost bedst muligt, så du får mest muligt ud af træningen?

fællesskab fitness

Timing og næring

Det er først og fremmest vigtigt, at du får nok at spise. Du kan spise alle de rigtige næringsstoffer af høj kvalitet, men hvis din krop ikke samlet set får kalorier nok at arbejde med, får du ikke det optimale ud af din træning.

Det er særligt vigtigt at få mad nok, hvis du presser dig selv meget hårdt under dine træningspas, eller hvis du træner mange gange om ugen.

Dernæst er timingen af dit madindtag afgørende, når det gælder om at give kroppen energi nok til træningen. 

1-2 før du træner, har du brug for langsomtoptagelige kulhydrater, så du kan præstere bedst muligt og sikre, at din krop har et stabilt blodsukker under træningen. Her kan du passende spise en portion havregrød, fuldkornspasta eller rugbrød. 

Når du er færdig med din sveddryppende træning, skal kroppen igen have mad. Nyere forskning viser, at du ikke behøver spise indenfor det omtalte "30 minutters vindue", men det er en god idé at få spist indenfor de første par timer efter, din træning afslutter. 

Dine depoter er tomme efter træning og skal derfor fyldes hurtigt op, hvorfor du med fordel her kan indtage hurtigtoptagelige kulhydrater såsom hvide ris, riskiks og bananer. Det er en god idé at indtage dem sammen med lidt fedt i form af en håndfuld mandler eller peanutbutter.

Det er også vigtigt at få noget protein i timerne efter en hård omgang løb eller vægtløftning, så hav en salat med noget kød klar eller køb noget proteinpulver og lav drik en proteinshake.

Forskel på kondition og styrketræning

Uanset hvad du træner, er ovenstående råd gode og generelle retningslinjer, men der er også små forskelle, alt efter hvad du træner.

Er du løber, har du generelt brug for et højere indtag af kulhydrater, end hvis du primært træner styrketræning, hvor du har brug for rigtig mange proteiner.

Kroppen har brug for godt med kulhydrater, når den udsættes for udholdenhedstræning såsom løb, spinning eller anden konditionstræning. Kulhydrater omsættes nemlig hurtigere og mere effektivt til energi end fedt og protein.

Træner du muskelopbyggende træning, har du brug for flere proteiner, da proteiner er dine musklers byggesten. Dine muskler nedbrydes under træningen, og har derfor brug for godt med næring efterfølgende, hvor de bygger sig op. 

Læs hvordan du er mest effektiv i træningscenteret lige HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.