Sundhed
Ved du, hvad din mad indeholder?

Når du står med rumlende mave og stirrer ned i køledisken, kan det være svært at finde overskuddet til at vende hver vare om for at læse listen med ingredienser.

Der er dog rigtig god grund til lige at vende hver en vare, da der kan være stor variation i, hvor sund en vare er.

Hvis du lærer at læse ingredienslisten, kan du nemt og hurtigt få et overblik over de forskellige varer, du kan vælge imellem, når du handler ind.

brød med korn

Bliver du snydt af ’sund’ emballage?

Det kan være svært at være en fornuftig forbruger i dag, hvor der er så mange hensyn at tage, når indkøbskurven skal fyldes.

Du skal både overveje, om varen er miljørigtig, bæredygtig, sund og nærende, men også om den passer ind i dit budget.

Rigtig mange fødevareproducenter ved, at danskere ofte har travlt, når de handler ind. Det betyder, at de fleste beslutninger tages på et splitsekund.

Derfor betyder emballagen på varer rigtig meget, da det visuelle udtryk kan afgøre, om du vælger den ene form for pasta eller den anden.

Indpakning i grønne og andre ’friske’ farver kan hurtigt skabe en illusion af, at produktet er mere sundt, end det egentlig er.

Vil du gerne sikre dig, at du får mest mulig næring ud af den mad, du køber, kan det altså være en god idé at se bag den ’sunde’ indpakning og læse, hvad der egentlig er i den vare, du står med i hånden.

Sådan læser du en ingrediensliste

Du står med varen i hånden, og du læser listen med ingredienser. Det kan her være svært at vide, hvad du egentlig skal kigge efter – især hvis du er træt og sulten. 

Som en tommelfingerregel er de første ingredienser også dem, der er mest af i varen. Det vil sige, hvis den første ingrediens er ’tomater’ i en tomatsovs, så er sandsynligheden for, at der er et højt indhold af tomater i sovsen rimelig stor.

Er de første ingredienser derimod ’sukker’, kan du være sikker på, at der måske er en ret høj procentdel af din ellers så uskyldige pastasovs, der er sukker.

Du kan altid bruge oversigten over energifordeling som en måde at sammenligne to varer, da de begge lovpligtigt skal oplyse fordelen af næring pr. 100 gram.

Oversigten over energifordelingen i en vare giver dig et hurtigt overblik over, hvordan fordelen af eksempelvis fuldkorn eller sukker er i to udgaver af grovboller, hvis du ikke ved, hvad du skal vælge.

Læs om sund mad på budget lige HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.