At være ung
Bosei: højskole med personlighed

At være på højskole er både lærerigt rent videns- og udviklingsmæssigt; man lærer nemlig sig selv og andre at kende på en helt anden måde, end man ellers ville. Man overnatter på et værelse med en værelseskammerat, spiser frokost sammen med hele skolen og dyrker de interesser som man har til fælles.

Der findes mange idrætshøjskoler. En af dem, der skiller sig ud er ’Bosei’. Idrætshøjskolen Bosei er en gammel japansk kostskole, der er blevet foræret til det danske samfund som gave. Højskolen på Sydsjælland ønsker dog at opretholde den særlige brobygning mellem dansk og japansk uddannelseskultur, og har derfor et japansk twist, der skaber en helt unikt forhold imellem idræt og kultur.
Selvom ordet ”idræt” måske vil afskrække nogle stykker, er der rig mulighed for at sammensætte sit ophold og sine aktiviteter som man vil; endda så man nærmest ingen idræt får. Man vælger selv imellem en lang række af fag, og kommer på den måde kun til at dyrke de ting, man selv ønsker.

I videoen kan man se noget af Christians og Lisbeths hverdag på Bosei. Kristian har fokus på kampsport imens Lisbeth overordnet er interesseret i det japanske.

Højskolen har fire hovedlinjer:

Igennem de forskellige fag møder man nye mennesker på en helt unik måde, og man lærer samtidig sig selv at kende. Selvrefleksion og fordybelse er nemlig en stor del af at være på højskole, og det kan være svært at beskrive for andre, hvad det egentlige udbytte, man har fået, er. Men rent udviklingsmæssigt som menneske, er det uvurderligt. 

Kampsport

Der er mulighed for at dyrke Judo, Karate og Taekwondo, på et hvilket som helst niveau, under kyndig vejledning af dygtige undervisere. Der er både begynder hold og mere intensive timer, hvor man udfordrer sig selv i den grad, man finder bedst. Det er op til eleverne hver især, hvilken kampsport de vælger at fordybe sig i.

Japansk

Japan er et land med et omfattende sprog og en lige så stor kultur. Man kan både lære at tale og skrive japansk, lære om kulturen og historien eller at tegne manga (japanske tegneserier). Der undervises i madlavning og man har mulighed for at være kreativ ved at sy sit eget cosplay (kostume). Samtidig har man også mulighed for at få et indblik i et af Japans nabolande, Korea, da der også tilbydes koreansk madlavning og kultur undervisning.

Health og Fitness

Udover de mange muligheder i forhold til kampsport, er der også mulighed for at dyrke idræt på andre måder. Der er nemlig fitness faciliteter til at dække de flestes behov, en stor idrætsal og en svømmehal. Når vejret er til det, er skolens udendørsarealer og calisthenics bane også flittigt i brug. Pulsen skal i hvert fald nok komme op.

Outdoor

Er man til motion, men mere den udendørs af slagsen, så ligger Bosei lige midt i skoven, hvor der er en 3,5 km lang mountainbike bane. Outdoor linjen tilbyder muligheden for at klatre i både træer, på vægge og på skolens helt egen mast. Derudover laves der også bål og man fordyber sig i naturen.

Højskole i Danmark med internationalt snit

Du kan derfor vælge at få en international oplevelse ved at tage på højskole i Danmark. 

Andre unge vælger at tage et job i udlandet.

Hvad gør du?

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.