At være ung
Danmark har fået ny regering

En ny regering er blevet sammensat, og et nyt regeringsgrundlag er blevet præsenteret. For 3 dage siden fik Danmark nemlig en ny regering.

Men hvad betyder det egentlig for dig, at der kommer en ny regering?

De vigtigste punkter i det nye regeringsforslag vil blive præsenteret herunder, da det faktisk kan have stor betydning for dig og din hverdag, hvem der sidder bag murene på Christiansborg.

klædt på til job 

Mange unge fravælger politik

Mange unge orker ikke følge med i den politiske udvikling, da det enten er for svært at få et overblik over de konstante ændringer, eller fordi det ganske simpelt synes for kompleks at sætte sig ind i.

Der kan da også være langt fra læsesalen til Christiansborg, ligesom der kan være langt fra Vesterbros kaffebar til marmorgulve i EUs hovedsæde i Bruxelle. 

Men der er faktisk godt grund til at følge med, da politik påvirker din hverdag.

Hvor meget SU du får udbetalt, hvor mange timers studiejob du må have om ugen, om du kan få boligtilskud og om du kan gå gratis til lægen, hvis du bliver syg til eksamen, er altsammen regler, der fastsættes af politikkere.

Og når regler er fastsatte, så betyder det også, de kan laves om. Sker der ændringer på miljøområdet, uddannelsesområdet eller indenfor skat, så påvirker det altså dig i mere eller mindre grad, også selvom du ikke opdager det.

Hvis du ikke kan overskue lange lovtekster, er der heldigvis nemmere måder at følge med. Du kan eksempelvis tilmelde dig diverse nyhedsmediers nyhedsbreve, så du dagligt får en opdatering på, hvad der sker i dansk politik (og i resten af verden).

Det nye regeringsgrundlag

Et regeringsgrundlag fastsætter, som navnet angiver, de øvre rammer for hvordan en regeringsperiode vil forløbe. Det fortæller overordnet hvilke målsætninger, en regering har til hensigt at lave politik efter.

De største ændringer ved den nye regering, der består af Venstre, Konservative og Liberal Alliance, er lavere skatter for alle, flytning af statslige arbejdspladser (så de fordeles mere over hele landet), et øget fokus på vedvarende energi og et forslag om at privatisere TV2.

Derudover er der også forslag på bordet om reducering af SU, hvor der endnu ikke er kommet konkrete tal eller tidsfrister for eventuelle ændringer.

Regeringen lader dermed til at føre en liberal, men konservativt inspireret, politik. Om du er enig eller uenig i det nye politiske grundlag, må ikke være afgørende for, om du følger med i udviklingen. Det tager kun et par minutter hver dag, da du kan få alle dine nyheder direkte i din smartphone over morgenkaffen.

Mon dine forældres holdninger til politik har påvirket dine politiske meninger? Læs mere HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.