Af Anna
’Du kan sove, når du bliver gammel’ er sikkert en sætning, du har hørt et par gange i dit liv. Den er sandsynligvis blevet udtalt af nogle velmenende venner, der har prøvet at lokke dig med på løjer i de sene nattetimer.
Men uanset hvor velmenende det gode råd end måtte være, er det faktisk et ganske usundt råd, der i yderste konsekvens kan være skadeligt for dig og din krop. Det kan nemlig være farligt at sove for lidt.
Hvad sker der i kroppen, når du sover?
Søvn er vigtigt for både din hjerne, dine muskler og hele din krop.
Hver eneste nat, når dit hoved rammer puden, går din krop i gang med en masse forskellige processer, der er designet således, at du næste dag igen kan være aktiv og klar til dagen.
Når du falder i søvn, sænker kroppen naturligt sin temperatur, da du ikke bruger ligeså meget energi om natten, som du gør om dagen. Det er en naturlig proces, der bliver forstyrret, hvis du ikke giver din krop tilstrækkelig søvn.
Dine mange celler i kroppen bruger også natten til at genopbygge dem selv, dine muskler restituerer og du får hvilet dit fordøjelsessystem, der ikke indtager føde i de timer, du sover.
Igennem en række komplekse processer arbejder din hjerne faktisk også på højtryk hver nat, når du sover.
I løbet af dagen ophobes en række affaldsstoffer i hjernen, der så ’renser ud’ så at sige om natten, hvor du giver hele kroppen ro. Sker den proces ikke, vil systemet ikke fungere optimalt.
Symptomer på for lidt søvn
Du tror måske, du er mere effektiv, hvis du kører derudaf med 180 kilometer i timen. Din hverdag er drevet af rigelige mængder koffein, stressede aftaler og meget få timers hvile hver nat.
Din krop kan givetvis holde til det høje gear i en periode, da du producerer ekstra adrenelin, der giver følelsen af, at kunne være frisk og ikke mærke trætheden, men den fysiske træt vil indhente dig på et tidspunkt.
Når du sover for lidt, vil det langsomt (men sikkert) påvirke både dit humør og din hukommelse, så du er faktisk på længere sigt mindre effektiv, end hvis du havde slukket for alle dagens opgaver og taget en god nats søvn.
Din sundhed kan også tage skade, hvis du i perioder sover for lidt. Det er paradoksalt, at du kan have mere tid til at træne, hvis du sover mindre, men faktisk øge din vægt alligevel. Din krop vil nemlig have en tendens til at producere flere appetitregulerende hormoner, hvis den får for lidt af den dybe nattesøvn, der genoplader dine batterier.
Forskellige hormoner regulerer blandt andet humør og appetit, hvilket hurtigt tager en skævvredet drejning, når den rette søvnrytme ikke overholdes. Du vil altså have en tendens til at spise mere, spise mere kalorietætte fødevarer og ikke have ligeså meget energi, som du plejer.
Oplever du derfor at være irritabel, småstresset, evigt sulten og glemsom, kan det være, du sover alt for lidt i hverdagen.
Hvis du er nysgerrig på, hvor mange timers nattesøvn din krop egentlig har brug for, kan du læse mere om søvnbehøv hos forskellige mennesker lige HER