Af Miriam
Måske har du prøvet at række hånden op i timen og sagt noget, der fik din IQ til at virke sammenlignelig med en hulemands. Straks efter er du rød i kinderne af flovhed og overbevist om, at alle andre nu regner dig for en idiot.
Et andet scenarie kunne være, at du ser et billede i din newsfeed på Instagram af dine nære venner, der er ude og spise sammen. Straks ringer alarmklokkerne i dit hoved, og en lille stemme i dit hoved hvisker straks, at du garanteret er blevet frosset ud af vennegruppen, og at ingen kan lide dig længere.
Men newsflash: Du er ikke universets centrum. Folk har sikkert ikke hørt efter hvad du sagde i timen (de har sikkert heller ikke hørt efter hvad underviseren sagde), og dine venner har måske arrangeret middagsaftalen helt spontant og ikke lige fået inviteret dig med den ene gang.
Nogle gange kan man komme til at glemme, at man ikke er universets centrum. Ment på den måde, at selvom du selvfølgelig ikke tror, at du rent faktisk er universets centrum, kan man godt en gang imellem glemme, at alles øjne ikke er rettet mod én hele tiden.
Uanset om man er selvsikker eller selvbevidst, om man altid tænker på andre eller bare på sig selv, kan alle have følelsen af, at andre lægger mærke til alt hvad man gør.
At være, eller ikke at være, universets centrum
Hver en fejl eller mangel, kan man overbevise sig selv om, at andre straks opdager og har i mente i fremtiden. Og man kan også hurtigt drage konklusioner om, hvad andre gør, og lægge en masse betydning til deres ord og handlinger, som de slet ikke har haft intentioner om. På den måde kan man hurtigt komme til at tænke en masse negative tanker og overbevise sig selv om, at alle andre tænker det værste om én.
Men sandheden er, at det måske i virkeligheden er de færreste, der lægger mærke til, at dit værelse ikke er helt pænt og ryddeligt, at du har en lille plet på trøjen eller at du sagde noget lidt dumt den ene dag. Og i hvert fald er det nok ikke noget, de bruger timevis på at tænke over efterfølgende.
Så du kan bruge hele natten på at vende og dreje dig i skam over, at du gjorde den der pinlige ting. Men egentlig er det måske, selvom det er nemt at glemme, bedre at minde dig selv om, at folk nok egentlig er rimelig ligeglade. Ikke at de er ligeglade med dig – men de har sandsynligvis nok ting at tænke på i deres eget liv, til at holde statistik over de fejl, du begår i ny og næ.
Du er en statist i andres liv
Der er et engelsk ord kaldet ”sonder”. Det handler om erkendelsen af, at enhver tilfælde forbipasserende har et liv ligeså komplekst og levende som dig selv. Hvert enkelt menneske har deres egne bekymringer, venner, rutiner, kæresteproblemer og fejl – præcis ligesom dig selv. Dette gælder dine venner, dine klassekammerater, dine kollegaer og selvfølgelig også de tilfældige forbipasserende i din dagligdag. Og på samme måde er du også, for den tilfældige forbipasserende, også en statist i deres liv. Du er bare en tilfældig fodgænger, en statist der drikker kaffe i baggrunden af deres hverdag, eller måske er du kasseekspedienten, de køber deres indkøb hos ind imellem. Så næste gang, du siger noget kikset, spilder kaffe på dig selv eller snubler over kantstenen, så husk på at sandsynligvis vil hverken dine venner eller de tilfældige forbipasserende grine, tale ondt om dig og pege fingre af dig i årevis efter det.
De har sandsynligvis alt for travlt med deres eget liv til den slags.
(Medmindre det du gjorde selvfølgelig var meget, meget pinligt. In that case, har du tilladelse til at vende og dreje dig en lille smule om natten...)
