Af Louise
Juridisk abort diskuteres i disse dage livligt i medierne, og har været et tilbagevendende emne i Danmark, både i forhold til ligestillingsspørgsmål og de etiske problematikker ved juridisk abort. Men hvad er juridisk abort egentlig og hvad er argumenterne for og imod lovliggørelsen af, at kunne fraskrive sig alt i forhold til sit barn? Vi guider dig igennem holdningerne og argumenterne både på den ene og den anden side.
Hvad er juridisk abort?
Juridisk abort går i al sin enkelhed ud på, at faderen til et barn kan få lov til at fraskrive sig alt i forhold til det barn, som han ellers er tvunget til at være forældre til. Som loven er i Danmark i øjeblikket, kan faderen vælge ikke at ville have nogen kontakt til barnet og de eneste forpligtelser han derfor i og for sig har, er pligten til at betale børnepenge indtil den dag barnet fylder 18 år, samt pligten til at lade barnet arve (en vis andel af) hans formue.
Modstanderne af, at en kommende far kan få ret til juridisk abort, lægger derfor også stor vægt på, at det kun er økonomisk, at det kan komme ham til gode, og at barnet ikke skal lide under hans griskhed.
Nogle skeptikere mener, at det at have et uønsket barn i grove træk kan sammenlignes med at have et donor-barn i Afrika, hvor fortaler omvendt mener, at det også er en mental belastning at være far til et barn, hvor man hverken kan vælge faktisk at få del i dets opvækst eller vælge at fraskrive sig alt omkring dets væsen, og prøve at komme videre med sit liv.
Juridisk abort har grænser
Ud over selve lovliggørelsen af, at åbne muligheden for juridisk abort er også grænsen for hvor denne eventuelt måtte gå, blevet gjort til genstand for diskussion. Det er foreslået, at faderen skal have den samme abortgrænse som kvinden – nemlig når kvinden er 12 uger og 6 dage henne. Dette kræver dog at manden er vidende om selve graviditeten inden 12-ugersgrænsen, for skal der i modsat fald være en åbning for en udvidet grænse for ham?
Fortalerne for juridisk abort gør især gældende, at nogle kvinder manipulerer mænd til at få et barn med dem, enten ved igennem længere tid, at bilde deres kæreste ind, at de stadig tager deres p-piller imens de ikke gør det, eller ved at hive en dødsdrukket gut med hjem fra byen, og gøre ham til offer for en udspekuleret baby-plan. Da kvinderne altid har det længste strå i beslutningsprocessen omkring abort, kan manden derfor intet stille op og han vil blive ufrivilligt far.
Skeptikerne mener, at antallet af ofre for deciderede baby-spekulanter er så forsvindende lille, og at mændene altid har mulighed for at kunne tage ansvar for beskyttelse med kondom. Derudover ville en 12-ugers regel ikke kunne virke præventivt for baby-spekulant-ofrene idet kvinderne blot ville kunne tilbageholde information om graviditeten indtil grænsen for abort var overskredet.
Summarisk set har skeptikerne følgende argumenter:
*At tage konsekvensen af egne handlinger
*Barnet har ret til at kende sin far
*Faderen har altid mulighed for at bruge kondom, og kan derfor ikke blive offer på en bytur, uden selv at have udvist stor uagtsomhed og dumhed.
*Kvinden skal lægge krop til og bære ansvaret for den lille derfor bør hun have det sidste ord.
Fortalerne for juridisk abort påpeger følgende:
*Kvindelig manipulation/hemmeligholdelse af mangel på prævention
*Ret for mænd til at beslutte om de vil være forældre – ligestilling med kvinderne
*Et barn kender heller ikke sit ophav ved donor-sæd
*Kvinden har i det moderne samfund ikke brug for mandens økonomiske støtte.
Hvad er din mening? Er juridisk abort en god eller en dårlig idé og hvorfor? Deltag i debatten herunder.
Læs også spar penge – rigtigt.
