Af Anna
’Skat’ er et af de mest brugte kælenavne, når vi skal finde et kærligt navn til vores kæreste, viser en ny undersøgelse fra Søndagsavisen.
Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af os danskere i parhold, har et eller flere kælenavne til vores kæreste.
Kælenavne styrker parforholdet
Nogle parterapeuter mener, at det kan styrke følelsen af intimitet og fællesskab hos et par, hvis de ikke kalder hinanden ved deres fornavne.
Det viser både dem selv og omverden, at der er en særlig relation imellem de to, når de kalder hinanden noget, der er forbeholdt dem.
Nogle veninder har også taget en lignende retorik til sig, hvor de kalder hinanden ’skat’, hvilket ikke er så underligt, hvis vi godtager argumentet om, at kælenavne styrker en relation mellem mennesker.
Venskaber og parforhold er grundlæggende relationer, om end af forskelligt art, mellem mennesker og relationer skal plejes.
For at man forbliver veninder eller kærester, skal der investeres energi fra begge parter. For nogle betyder det, at man har særlige navne til hinanden.
De kan være fjollede, kærlige eller helt tilfældige, men fælles for kælenavne er, at det nærmest kan blive et slags hemmeligt 'sprog', hvis du har et kælenavn til en kæreste eller en veninde, som signalerer, at der er et bånd mellem jer.
Find på dine egne kælenavne
Vil du helst undgå at kalde din kæreste, hvad du har hørt din mor kalde din far som barn, så er ’skat’ måske lidt for gennemsnitligt og kedeligt.
Du kan i stedet finde på et kælenavn til din kæreste, som kun du kalder ham eller hende.
På den måde styrker du relationen mellem jer, da du skaber et helt særligt bånd, som andre ikke ikke kender.
Du kan eksempelvis vælge et kælenavn, der minder dig om ham eller hende, eller du kan vælge et kælenavn, der refererer til en sjov oplevelse, i har haft sammen.
Et kælenavn må gerne være lidt drillende, da humor også i høj grad er et vigtigt element i mange parhold.
Har din kæreste et kælenavn, kan det altså være et tegn på, at i har et stærkt bånd til hinanden.
Er du ikke typen, der er vild med kælenavne, er der dog ingen grund til alarm. Der er ikke to forhold, der er ens, og det er aldrig en særlig god idé at sammenligne sig selv med andre, når det handler om noget så subjektivt som forhold.
Hvornår er man kæreste-kedelig? Læs med lige HER