Af Anna
Hvert fjerde år er der en ekstra dag i året. Det giver en lidt længere februar måned, som forlænger vinteren med 24 timer, og lader foråret vente på sig hvert fjerde år.
Vi lærer det i folkeskolen, at februar måned har 28 dage de fleste år, men når det er skudår, er der pludselig 29 dage i årets sidste vintermåned.
Men hvorfor har vi egentlig skudår, og hvad går det overhovedet rent videnskabeligt ud på?
Videnskaben bag skudåret
De fleste af os ved, at det tager jorden 24 timer at dreje rundt om sig selv, hvilket vi kender som et døgn.
De fleste ved også, at et år består af 365 dage, altså når jorden har drejet rundt om sig selv 24 timer gange 365 dage.
Den tid det tager jorden at dreje om solen, kender vi som et år.
Problemet, der har været kendt i flere århundreder, er imidlertid, det ikke tager præcis 365 dage, men 365 dage og en kvart dag.
For at imødekomme dette 'lille' problem, har man altså besluttet, at vi samler de 4 kvarte dage og indsætter en ekstra dag hvert fjerde år.
Det sjove er, at februar givetvis får en ekstra dag, men det er faktisk ikke d. 28 februar, der er selve skuddagen.
Det er derimod d. 24 februar, der markerer datoen, som er 'skuddag', hvilket de færreste er klar over.
Det kan virke som en naturlov, at vi har en kalender, der ser ud, som den gør. Men det er langt fra tilfældet.
Ganske vist er der noget videnskab bag, men hvordan vi som mennesker tolker videnskaben, er meget afhængig af kulturelle og sociale spilleregler.
Hvorfor er det eksempelvis lige i februar, at vi vælger, det er skudår?
Vores kalender i et historisk lys
For at finde en forklaring skal vi faktisk helt tilbage til år 46 før den tidsregning, vi bruger i dag. Den romerske leder Julius Cæsar ville gøre en ende på alt det rod med kalenderåret, der ikke stemte.
Han indførte en hel masse ekstra dage til året, hvorefter han besluttede at året derefter skulle være 365 dage plus en ekstra dag hvert fjerde år, hvilket ville imødekomme alle de problemer, som der tidligere havde været med året.
Året blev nemlig længere og længere, fordi man ikke tog højde for den kvarte ekstra drejning, som jorden foretog sig.
Dagen for det såkaldt nye år blev d. 24 februar, så denne blev kendt som skuddagen.
Kalenderåret har efterfølgende været udsat for flere historiske og kulturelle ændringer, hvor en pave blandt andet var nødt til at slette nogle dage fra kalenderen i 1582, fordi det ikke stemte overens med påsken.
Der blev også skabt en gammel overtro, at skudårsdagen var kvinders eneste mulighed for at fri til mænd, hvilket jo ellers havde eneret på at være den, der gik ned på knæ.
Det er vi heldigvis gået væk fra i dag, men vi har stadig en ekstra dag hvert fjerde år.
Læs også 'Hvorfor hoster du?'
