At være ung
Just fucking do it

Casper Blom er guld værd

Det kan lyde klicheagtigt, men Casper Blom er en ung gulddreng.

Casper startede som 13-årig med 300 kroner på lommen, og er i dag kun i starten af 20´erne, hvor han har virksomheder, der omsætter for mere end 20 millioner kroner. 

Som ung iværksætter har Casper, via sin forfatterdebut, valgt at dele ud af sin viden om, at være ung iværksætter. Casper giver derfor rundhåndet ud af sin viden og erfaring, der er guld værd.

UngUnivers.dk har derfor læst Casper´s nye bog: 'Just f*cking do it', for udvælge nogle af de guldklumper, som der gives i bogen.

Gør det ingen forventer

Som Casper skriver i sit forord i bogen har han paradoksalt nok valgt at udgive sin biografi i bogform. Hallo, det er så old school, som det kan blive. Men nej, Casper har velovervejet valgt at bruge papirformen til at fortælle om sit livs udfordringer indtil nu. Årsagen kan muligvis være, at den printede udgave af bogen giver dig et fysisk forhold til bogen, der underbygger din eftertænksomhed, og dermed giver dig et større udbytte. 

Det er en livsfilosofi for Casper Blom at gøre det, som ingen andre forventer. Herved bliver du first mover. Godt nok vil du få nogle knubs undervejs, men det er dig, der kommer først i mål, og dermed har du skabt dig en konkurrencemæssig fordel.

Stop

Casper blom hader ordet: 'stop'. Casper er pæredansk, men har det gen, som kinesiske forretningsmænd er berømte for. En kinesisk forretningsmand tager ikke et nej som værende endegyldigt. Et nej kan tolkes som et måske, en pause til et nyt stadie og blot en god måde at drive forretning på. Kinesiske forretningsmænd har succes, fordi de ikke betragter et nej som et stopklods. 

Caspers forhold til ordet 'stop' er nærmest blevet til en mission. Han siger klart og tydeligt: Stop undskyldningerne og stop fordommene. 

Har du tænkt på at blive til noget stort her i livet, men det er ikke sat på skinner endnu? Dine ønsker til fremtiden hæmmes måske af, at du siger:

  • jeg er ikke så god til engelsk
  • jeg kan ikke nå det, da jeg lige skal lave lektier, besøge vennerne og så videre
  • jeg har ikke økonomi til at starte som iværksætter
  • jeg ved ikke noget om virksomhedsdrift

Undskyldningerne er uendelig og mange. Men undskyldningerne er en dræber for dig. Det hele handler om dit mindset. Er du en talker eller en walker? Vil du give den max gas, få nogle ridser i lakken og lære af dine fejl, da du ikke er verdensmester fra dag 1?

Se Casper´s intro til bogen her:

Nej til 40.000 kroner

Som 19-årig bliver Casper tilbudt 40.000 kroner i månedsløn for et fast 9-17 job. Det er der ikke mange unge i den alder, som bliver tilbudt, men ikke desto mindre blev det til et nej tak fra Casper´s side. 

Det handler om at være tro mod dig selv, og hvad du brænder for.

Indholdsmæssigt var jobbet eftertragtet, men jobbet ville dræne Casper for energi på den lange bane, da han ikke just er funktionærtypen. 

Som iværksætter tænker man ikke på høj lønindtægt de første år, og man tænker heller ikke på at klokken snart er 16.00, så jeg kan komme hjem. 

At få succes kommer ikke gratis uden indsats. Indsatsen er din tid, og at du dropper de dårlige undskyldninger.

Guldråd fra en ung iværksætter

Bogen belyser rigtig fint, det at have iværksætter DNA, så du kan finde ud af, om du er gjort af det rigtige stof, og har drivet til at blive en ung iværksætter.

Hvert kapitel opsumerer de gode råd, som er guld værd for dig. 

Som en fed feature, er der tons vis af citater fra Casper´s familie, sidekammerater fra handelsskolen, de første kunder, forretningspartnere og mange flere. Det giver et utrolig godt helhedsindstryk af, hvilket stof Casper Blom er lavet af.

Bogen er let læst med masser af gode fotos i bedste snaps format. Bogen er skrevet i en uhøjtidelig og ikke selvpromoverende stil, så selv jantelovsglade danskere kan få inspiration, uden at blive bekræftet i alle deres fordomme. 

Og dermed er det til fulde lykkes for Casper Blom at underbygge et af hans ønsker: at vi skal droppe vores fordomme.

Vi har alle noget interessant at give til hinanden. Det er Casper et strålende bevis for. Som 13 årig starter han en virksomhed, kæmper for vildt og giver allerede nu via sin nye bog 'just f*cking do it' læssevis af guldklumper til dig - uanset om du vil være iværksætter, eller blot gerne vil have succes i livet.

Bogen kan købes både i papirformat og som E-bog, hvilket du kan gøre her.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.