Af Miriam
Deadline er i morgen. Du har stirret på et blankt dokument i et kvarter og forsøgt at skrive en stil, en jobansøgning eller en motiveret kvote 2-ansøgning. Når der er noget man absolut skal gøre, er der én ting, man kan være sikker på: Man får en vanvittigt voldsom lyst til at lave overspringshandlinger.
Alt andet er pludselig mere spændende end at lave den matematikopgave.
Der er selvfølgelig de klassiske overspringshandlinger: Kigge hele sin startside igennem på Facebook i håb om at bare én ven lægger noget interessant op (det sker sjældent). Se alt for mange afsnit Game of Thrones (også selvom man har set dem før). Eller måske se samtlige kattevideoer på YouTube. Med et stabilt Wi-Fi netværk og en oplader ved sin side, kan overspringshandlingerne fortsætte i timevis.
Men ovenstående overspringshandlinger er trods alt bedre end de mere drastiske overspringshandlinger. Selv har jeg f. eks. til vane at, i stedet for at læse op til mine fag, rydde op på mit værelse. Det lyder jo som en uskyldig og måske endda fornuftig overspringshandling. Men spoler vi frem i tiden, ligger alt indhold i mit skab nu på gulvet. Bunker af tøj ligger spredt ud i rummet, og mit værelse ligner mest af alt et offer for en atomkrig. Og pludselig mister jeg så lysten til at rydde op - og begynder i stedet for at se kattevideoerne på YouTube. Overspringshandlingen blev pludselig (endnu) en sur pligt, og at finde en ny overspringshandling kan kun gå for langsomt.
Men hvorfor laver vi egentlig de der overspringshandlinger? Og kan man springe overspringshandlingerne over?
Overspringshandlinger eller pauser?
Der kan være mange forskellige årsager til, at man laver overspringshandlinger. Det kan være fordi, man føler sig usikker på, om man er rustet til opgaven; man kan være perfektionistisk omkring opgaven og ikke have lyst til at gå i gang, før man ved at resultatet kan blive ordentligt; man kan være træt; eller man har måske ikke så god en koncentrationsevne. Årsager kan der være masser af, og det kan meget vel være en blanding af forskellige faktorer.
Det er dog vigtigt ikke at forveksle overspringshandlinger med pauser. Man kan sjældent koncentrere sig om én opgave i mere end en time i træk - ens hjerne trænger til en pause, og derfor bliver du drevet som en magnet mod kattevideoerne på internettet.
Det er altså helt i orden at tage en pause og lige sysle med et eller andet ligegyldigt undervejs i din arbejdsproces.
Det vigtige er blot, at din pause ikke bliver så lang, at den egentlig bare er en overspringshandling, der går ud over dit arbejde.
Få styr på dine overspringshandlinger
Du kan minimere dine overspringshandlinger/pauser, f. eks. ved at holde øje med hvor ofte du egentlig holder pauser. Holder du mere pause, end du rent faktisk får lavet noget?. En anden måde kunne også være ved at sætte tid af til pauser: F. eks. sætte uret i din telefon til, at du skal arbejde koncentreret i f. eks. 45 minutter og derefter tage en pause på et kvarter.
Alle laver overspringshandlinger
Du kan altså ikke helt springe overspringshandlingerne (eller rettere sagt, pauserne) over.
Vi laver dem alle sammen, og de er en nødvendig (om end lidt upraktisk) del af din arbejdsproces.
Men du kan, som nævnt, minimere dem og træne dig selv i at blive bedre til at modstå fristelserne til de lidt for lange pauser.
Men hvis ikke, så fortvivl ikke: Pauserne skal nok helt automatisk blive forkortet, når man kommer alt for tæt på deadline...
Læs også: Læseteknikker til studerende
