Af Louise
En tur ved frisøren kan være både dyr, tidskrævende og kemisk hård for kroppen, og derfor er det bedst for både miljø, pengepung og krop, at holde lidt igen med de mådentlige ture i frisørstolen. Derfor har vi her samlet en række tips til, hvordan du kan udsætte turene en smule måned for måned.
De fleste piger som farver deres hår, kender til følelsen af, lige at have fået farvet hår, for derefter nærmest at skulle ringe ind ugen efter, for at bestille en ny tid ved frisøren, for at få farvet udgroningerne!
Når man har fået farvet hår, skal farven nemlig lige lægge sig, og håret skal have en vask eller to, inden hovedbunden igen ser naturlig ud, så efter en uges tid, ser du endelig smækker-lækker ud, og det føles som om tiden flyver af sted i de kommende to uger, hvorefter der er en fed skovsnegl i hovedbunden igen!
Vi kan selvfølgelig ikke få håret til at gro langsommere, men vi kan bruge et par tricks, som kan få looket til at se lækkert ud, en uge eller to ekstra, hvilket kan spare dig for mange dyre frisørregninger!
Frisurer der skjuler udgroningerne
Når du får de uundgåelige udgroninger, så sørg for ALDRIG at lave en midterskilning. Lav en sideskilning gerne i zig-zag mønster, så overgangen imellem det lyse og det mørke bliver mere uklar.
En udgroning er mest tydelig i fladt hår, fordi den står som en knivskarp linie, og dette kan undgås med en krøllet frisure, med masser er volumen helt fra hårbunden. Brug hårlak eller en pulver som giver volumen helt fra rødderne, så du får et flot look. en anden ulempe ved udgroninger er, at håret hurtigt ser fedtet ud, dette kan også ungåes med brugen af volumenpulver til håret.
Du kan også vælge, at sætte dit hår op i en stram tilbagetrukket knold højt oppe på hovedet. Tupér håret, så knolden bliver stor og synlig forfra, hvorved du får en flot frisure, selvom du har udgroninger i håret.
Lav selv en mellemfarve
Imellem de to farvninger, kan du udskyde frisørturen med en lysningsspray (hvis du farver håret lyst) og/eller en shampoo med farve i hvad end du er mørk- eller lyshåret. Dette giver også farven et flot og sundt udseende.
Tørklæde på håret
Det er vildt populært at bruge tørklæder og stof på håret – dette kan du udnytte ved at sætte dit hår op i en stram hestehale eller knold, og vikle et tørklæde om hovedet. Du kan også vælge at skubbe håret tilbage i en løstsiddende frisure alene ved brug af tørklædet. Anden hårpynt og tilbehør kan også anvendes til at fjerne fokus fra udgroningerne, men et tørklæde dækker præcist der, hvor udgroningerne i håret er, så er du så heldig at have stilen, til at kunne bære et tørklæde er det bare i gang med at finde et, som passer til dig.
Læs også denne artikel om, hvordan du kan lave hjemmelavede ansigtsmasker og spare masser af penge på wellness.