At være ung
Ta’ bussen og spar

Vidste du, at du kan spare op mod 70% på dine rejseomkostninger mellem Aarhus og København ved at tage bussen frem for toget?

 

Busselskabet Abildskou

Måske kender du allerede til Busselskabet Abildskou, som kører fjernbusser mellem Aarhus og København? De er i hvert fald gamle i gårde, og i løbet af de sidste 10 år har de oplevet en massiv stigning i antallet af passagerer. Der er nemlig rigtig mange penge at spare, hvis man vælger fjernbussen frem for tog og bil.

Som studerende kan du tur-retur klare turen mellem Aarhus og København for 300DKK, hvis turen går via Mols-Linjen, og dette er allerede billigt. Disse 150DKK pr. tur kan dog gøres endnu billigere, busselskabet udbyder også 500 grønne billig-billetter hver uge på linjen 888, som koster 50DKK pr. afgang uanset alder og beskæftigelse.

Hvis man ønsker billetter i prisskalaen 50-150DKK, så skal de dog bestilles online i god tid, ellers så koster en billet 230DKK. En voksenbillet uden studierabat koster 310DKK, og dette er stadig billigere end DSB, medmindre at du får fat i en Orangebillet.  Se Abildskous prisliste her

Rødbillet.dk

Rødbillet dukkede op i 2012 som en konkurrent til ovenfornævnte busselskab, og disse har også mange kunder i dag. Som studerende så kan du mandag-torsdag komme fra Aarhus til København for 95DKK, hvis turen går over Storebælt eller for 185DKK, hvis du vælger at rejse via færge, altså Mols-Linjen.

Fredag-søndag og i helligdage er priserne lidt anderledes, altså 120DKK og 185DKK med samme præmisser. En voksenbillet uden studierabat koster 250DKK via færge uanset tidspunkt, men priserne varierer lidt, hvis man vælger at rejse via Storebælt. Se prislisten her.

Både Rødbillet.dk og Abildskou kører også andre ruter i landet; Aarhus-København er her blot blevet brugt for at fremhæve et sammenligneligt eksempel. Hvis du skal rejse via andre ruter i Danmark, så anbefaler jeg gerne, at du undersøger alle muligheder for transport med bus og/eller tog inden, du køber billet. Der er mange penge at spare, og hvad betyder lidt ekstra transporttid, når at der er gratis Wi-Fi i busserne? Den del tilbyder DSB jo faktisk ikke på trods af højere priser.   

Buskunden – Ny reklamefilm fra Midttrafik

Midttrafik har netop udgivet en opfølgende reklame på den internationalt anerkendte reklamefilm ”Bussen”, som de blev kendt for i 2012. Denne nye reklamefilm hedder ”Buskunden”, og den forklarer præcist hvorfor, at det er cool at tage bussen.

”Ta’ mig til Verdens ende!”, siger Buskunden, men får svaret: ”Du kan komme til Lystrup, ka’ du!”

Hvorvidt Midttrafik mener, at Lystrup så rent faktisk er Verdens ende, ja, det må man selv, som seer, analysere på. Vi her på UngUnivers har ikke i sinde at udtale os om Lystrup, men vi synes at reklamefilmen er skæg.  Hvis du ikke kan huske den oprindelige reklamefil fra 2012, så kan du se den via dette link.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.