Af Anna
Det er fantastisk at rejse, kan de fleste skrive under på. At få nye oplevelser med mennesker man holder af, se spændende lande og komme hjem med skønne minder.
Hvad der er knap så fantastisk at komme hjem med, er jetlag. Den velkendte følelse af umenneskelig træthed, der typisk følges af en rastløshed, som ikke slipper kroppen i flere dage.
De fleste tror, at jetlag er et nødvendigt onde, der følger med dét at rejse, men sådan behøver det ikke være.
Tips til at undgå jetlag
En vis grad af jetlag kan ikke undgås, da kroppen stresses, når man rejser. Og det bliver værre, jo længere tid du rejser, samt hvad tid på døgnet, du flyver.
Rejser du om morgenen over Atlanten hjem til Danmark, vil du eksempelvis 'miste' en halv dag, og derved vil kroppen mangle søvn.
Det bedste du kan gøre, er at følge døgnet, der hvor du lander. Det kan være utroligt fristerende at hoppe direkte i seng, når du lander i et nyt land, men det kan faktisk være endnu mere skadeligt.
Du ender sandsynligvis med at vågne midt om natten, lysvågen, med en krop der tror, det er morgen. Tvinger du dig selv til at sove videre, bliver du mere tung og træt i kroppen, og du får ikke meget ud af dagen, når den egentlig går i gang.
Omvendt kan det også være farligt, at holde sig vågen, fordi alt er så nyt og spændende, at du slet ikke gider gå i seng. Er det aften ved din destination, mår du altså pænt børste tænder og gå i seng. De ivrige sommerfugle i maven er der også, når vækkeuret ringer tidligt dagen efter.
Tvinger du dig selv til at følge rytmen, der hvor du ankommer, kan du med lidt held undgå den værste jetlag. Du står givetvis ret tidligt op eller går lidt tidligt i seng, men er det muligt for dig at følge de lokale, så er du godt på vej.
Det samme gælder, når du vender hjem. Det føltes ofte lidt tomt at vende hjem efter en ferie, så jetlag er det sidste, du tænker på, men du bør planlægge samme strategi, når du rammer dansk jord igen, for at undgå flere dage med trætte øjne til den efterfølgende (kedelige) udpakning af kuffert.
Planlægning din rejse bedst muligt
Det er ikke kun, når du har forladt flyet, at kampen mod det forhadte jetlag starter. Du kan faktisk starte så tidligt som, når du sidder derhjemme og booker dine billetter.
Alt efter hvor fleksibel du er med rejsedage, og hvor stort dit budget er, kan du med fordel undersøge forskellige selskaber, der rejser til den destination, du skal til.
De fleste kører med forskelligt skema, så måske har et andet selskab nogle billetter, hvor du rejser på mere behagelige tidspunkter?
Du bør også tage dine forholdsregler, når du er afsted på farten.
Medbring din egen nakkepude i håndbagagen, sørg for at have noget mad i maven, når du stiger ombord og drik rigeligt med væske, så du ikke også bliver dehydreret, hvilket også kan bidrage til den ubehagelige følelse af hovedpine, når man har jetlag.
Læs mere om hvordan du klæder dig smartest på til rejsen med fly lige HER