Flytte hjemmefra
Økonomi for studerende

Hvordan får man pengene til at række, når man er på SU?

Som studerende kan det af og til være svært at få pengene til at række hele måneden, men der er råd at hente i denne artikel. Læs med og få fem gode råd til en bedre studieøkonomi. Læs også artiklen Mad på et SU-budget: Det er muligt, at få tid og råd til andet end pasta og få inspiration til god mad på et begrænset budget.  

Lav et budget med maden for sig

Overblik er det allervigtigste, når det handler om økonomi. Problemerne opstår, når du ikke helt ved, hvor meget du har at bruge, og hvor meget du egentlig skal bruge for at dække dine udgifter. Det kan hurtigt blive lidt af en ond cirkel, for hvis man mister overblikket, er det alt for nemt bare at svinge dankortet. Lav et budget og opret en madkonto med en fast overførsel.

penge lille

Undgå fristelser ved at hæve kontanter

Selvom at du egentlig godt ved at der er lavvande på kontoen, så kan det være svært at huske præcist, hvor kritisk det er, når du står og drikker bajere med gutterne. Dankortet siger jo ikke nødvendigvis stop, bare fordi du ryger i minus. Gør dig selv en tjeneste og hæv kontanter. Så ved du altid hvor mange penge, du har at bruge.    

Spis ikke dine penge

Det er vigtigt at være social sammen med vennerne, men køb dig ikke fattig i cafébesøg og restaurantture. Selvom at der findes mange billige restauranter, så løber det altid op. En 50’er her og en 50’er der. Pludseligt er pengene brugt. Spis evt. rugbrød, havregryn eller noget andet mættende inden du tager på café og nøjes med at købe lidt sødt.

mad

Vælg det billigste

Dovenskab er typisk grunden til, at vi betaler overpris for vores varer. Du kan dog spare mange penge ved at tænke på dine indkøb som et job. Cykler du lige i Fakta efter et tilbud og så i Netto efter et andet, så kan du nemt stå med penge i hånden. Jagt tilbuddene og benyt dig af de forskellige tilbudsaviser og apps:

App’en eTilbudsavis hjælper dig med at finde tilbud i dit nærområde, og Pricerunner kan sammenligne priser for dig, når du står i butikken. På websitet Mikonomi kan du læse om alt om økonomi og meget mere. Det kræver selvfølgeligt lidt ekstra arbejde, men der er mange penge at spare. Køb budget-produkterne frem for mærkevarerne. I mange tilfælde vil de være fremstillet de samme steder, men blot pakket i forskellig emballage.

Gratis kaffe, chokolade og bærepose

I de fleste supermarkeder vil du få en pakke kaffe eller en plade chokolade, hvis du finder varer, som er løbet over sidste salgsdato. Det kan godt tage lidt ekstra tid at spotte varerne, men hvis du har lidt ekstra tid, så gør det endeligt. Husk også at medbringe din egen bærepose, for så slipper du for at betale 2,50 krone hver gang. Du kan spare flere hundrede kroner om året ved at medbringe egen bærepose.

Få et job

Der findes rigtig mange gode jobs til unge, hvis du tjekker UngArbejde.dk. Online kan du søge i din by, eller den by som du flytter til. 

Det er også muligt at få en gratis jobagent, så du automatisk får at vide pr. email, når der er nye jobs i dit område.

At få et job vil ikke blot hjælpe dig med at forbedre din økonomi, det vil også styrke dit CV, så du viser kommende arbejdsgivere, at du formår både at studere og have et job samtidigt. Det lægger mange arbejdsgivere vægt på.

Har du flere spare-tips, så skriv endeligt nedenfor i kommentarfeltet. 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.