Af Louise
Julen er jo hjerternes fest, så lad os hylde det smukke ved kærligheden lidt ekstra. Vi giver dig nu tegnene på, at I er perfekte for hinanden som kontrast til vores artikler om, hvordan du kan komme ud af et forhold, og tegn på, at du bør slå op med din kæreste. -Fik du dem ikke læst? Så klik blot på linket.
Du griner med din kæreste
Mange tror fejlagtigt, at det er sex der knytter os mest til vores partner, men humor er faktisk endnu vigtigere i et sundt forhold. Man dyrker jo heller ikke sex med sine venner eller familie, men dem elsker man alligevel. Humor er ekstremt vigtig i et forhold, fordi det skaber en fælles glæde og sætter en masse endorfiner fri i kroppen, som giver en følelse af lykke (som du har opnået på grund af din partner). I behøver ikke nødvendigvis at være enige om, om Klovn er sjovt eller ej, men så længe i griner sammen, fordi han kilder dig eller siger mærkelige lyde, kan I opnå en fællesnævner for jeres humor.
Der ikke er noget du vil ændre på din partner
Det er selvfølgelig løgn, at der aldrig er noget man vil ændre på, hos sin partner – hun kunne for eksempel blive bedre til at blive klar til at komme ud af døren til tiden og han kunne blive bedre til at rydde op efter sig. Men når alle de små sandkorn er sorteret fra, må der ikke ligge store kampesten tilbage. Hvis din kæreste er lige som du gerne vil have det, er det ikke fordi hun eller han er perfekt, men fordi du elsker din kæreste så højt, at du slet ikke ser de problemer som han/hun har.
Du elsker de sider man ikke burde elske
Hvis du kan sige ja til dette punkt er det sand kærlighed! Hvis du bare elsker når din partner synger, og synes at han er den dejligste i verden, selvom det ikke lyder specielt godt, er det et godt tegn på, at han er perfekt for dig. Hvis du synes det er nuttet når hun har kage i mundvigen eller blot griner ad (og ikke væmmes ved) hendes morgenhår, så er hun også perfekt for dig. Hvis din kæreste kan charmere dig så meget, at du synes at klamme, underlige og skæve sider, er kære, bedårende og elskværdige, så er I helt rigtige for hinanden.
Du prioriterer din kærestes behov over dine egne – og han/hun gør det samme
Hvis du, når der er behov for det, kan afstå bilen og selv tage bussen og din kærste vil blive 4 timer længere på skolen, blot for at hente dig på vej hjem, så er I gode til at undertrykke jeres egne behov, og sammen prøve, at få hverdagen til at gå op. Hvis I allerede nu, kan finde ud af at organisere jeres tid, og indgå masser af små som store kompromisser, vil I også nemmere kunne tilpasse jer, hvis der engang kommer et barn til verden. Hvis I, begge veje i jeres forhold, er gode til at sætte hinanden forrest, er I med stor sandsynlighed helt perfekte for hinanden.
Har vi glemt et punkt på listen? Tilføj gerne forslag med dine kommentarer herunder.