Hygge
Har dyr følelser?

Du elsker din hund ligeså højt, som du elsker din familie. I går ture sammen, putter foran fjernsynet om aftenen og ingen andre er så glad for at se dig, når du kommer hjem.

Din kat smyger sig om dine ben, når du laver mad i køkkenet, og dit marsvin laver veltilfredse lyder hver gang, du nusser den bag øret.

De fleste danskere har kæledyre, som vi holder meget af. Men har dit kæledyr egentlig følelser?valentines dag blomster

Det er svært at måle følelser

Det er ikke lige meget, om vi snakker om en myre, en hund eller en fisk. Der vil naturligvis være variationer i kompleksiteten på dyrs følelsesliv, da der forskel på dyr.

Det er dog ikke så ligetil at måle, hvordan nogen dyr føler, da vi af gode grunde ikke bare kan spørge dem.

Hver gang en forsker udtaler sig om, hvordan dyr opfatter verden, tænker, føler eller lignende, vil det derfor altid være antagelser.

Flere forskellige forskere har specialiseret sig i dyrs følelsesliv, hvor de har forsøgt at lave forskellige parametre, hvorigennem dyrenes reaktioner på forskellige stimuli bliver målt, undersøgt og derefter fortolket.

Det er givetvis tale om fortolkning, og bliver derved aldrig en eksakt videnskab, men der er gode indikationer på, at mange dyr rent faktisk har relativt komplekse følelsesregistre.

Forskere har blandt andet lavet forsøg, hvor de har undersøgt, om forskellige dyr viser tegn på, hvad der kaldes ’episodisk hukommelse’, der indikeres ved at dyrene tænker fremad og planlægger.

Dette tyder på mere kompleks hjerneaktivitet end hos dyr, der ikke viser tegn på nogen kort eller langtidshukommelse, hvor adfærden virker mere instinktiv.

Pattedyr er sociale

Det er vigtigt at huske på, at den måde vi som mennesker læser dyr, vil være igennem vores egne briller. Vi tolker derfor dyrenes reaktioner ud fra de følelser, vi genkender fra os selv.

Vi vil typisk have en tendens til at mene, at vores hund er ’jaloux’, hvis vi giver andre opmærksomhed, eller at vores kat er ’fornærmet, hvis vi ikke fodrer den med dens sædvanlige mad.

Disse følelser er givetvis nogle dyrene udviser tegn på, men dyrene har (sandsynligvis) ikke selv reflekteret over, at det er præcis de følelser, de har. Det niveau af bevidsthed om egne og andres følelser er, så vidt vi ved, stadig forbeholdt mennesket.

De fleste pattedyr har dog vist sig at være meget sociale, og mange dyr har stærke relationer af social karakter, viser flere studier.

Det er særligt større pattedyr, der lader til at have et mere veludviklet følelsesliv, end man måske skulle tro.

Så næste gang din hund kigger på dig med store øjne, kan du givetvis aldrig være helt sikker på, hvad den tænker, men når den rækker hovedet ind for at blive nusset, kan du altså godt tolke det som et tegn på hengivenhed – hvis ikke kærlighed.

Bliv klogere på, om du er klar til at få en hund som kæledyr lige HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.