Sundhed
4 myter, der burde være aflivet for længst

I en verden af medier som internettet, fjernsynet, aviser og blade, kan det være svært at finde vej. Især når det kommer til et emne som sundhed, hvor der desværre er enorm stor uenighed om, hvad sandheden er.

Mange myter opstår naturligt, da mennesker fortolker oplysninger på forskellige måder. Her er dog en række myter, som jeg mener burde være uddebatteret for længst.

Styrketræning for kvinder

Generelt er det bare rigtig svært at øge sin muskelmasse. Mange ved det ikke, men man kan faktisk maksimalt tage omkring 5 kg på i muskelmasse om året.
Desuden har gener og køn en stor betydning for, hvor hurtigt man tager muskelmasse på. Specielt testosteron spiller her en rolle, da det er et hormon, som har stor betydning for opbygning af musklerne. Piger producerer 20-30 gange mindre af dette hormon end mænd.
Så piger: I kan roligt begynde at løfte vægte. I bliver ikke bodybuildere af at styrketræne. Udover at det øger jeres forbrænding, er det et fantastisk middel til at tone kroppen, tabe sig og holde vægten.

”Low-fat” og ”sugarfree” er sundere end normale fødevarer

"Low-fat" og "sugarfree" er to rigtig dårlige valg, hvis man vil tage sunde valg. Hvis produkterne ikke indeholder naturligt fedt og sukker, hvad indeholder de så? Ofte er de fyldt med en masse ”junk” så som kunstige smagsstoffer, E-numre, aspartam… 

Low-fat og sugarfree vænner dig til smagen af søde, fede madvarer. Aspartam f.eks. viser sig muligvis at kunne øge din sultfornemmelse, så du faktisk spiser mere.
Din krop har brug for rigtige madvarer. Mad du kan genkende har højere næringsværdi og indeholder langt flere vitaminer og mineraler. Vi har brug for det rigtige fedt fra god olivenolie, avocado, mandler etc. for, at vores system kan fungere optimalt.
”Sugarfree” og ”low-fat” er bare en måde at snyde dig selv på. Alt er relativt. Måske indeholder en light-sodavand færre kalorier end en almindelig sodavand, men valget burde under alle omstændigheder lande på vand!

Mælk er vores vigtigste kilde til calcium

Mange tror fejlagtigt, at man får knogleskørhed, hvis man ikke får sit daglige glas mælk. Det er en myte. Der er masser af grøntsager og fuldkornsprodukter, som rugbrød, der er rige på calcium. Faktisk optager vi calcium fra mange grøntsager og frugter bedre, end det fra mælk.
Desuden er mælk sat i sammenhæng med cancer, fordi det indeholder væksthormonet IGF-1 og mælkeproteinet kasein, som sammen fremmer cancer. Desuden østrogen, som den mælk, vi drikker, er rig på.
Alle kulhydrater gør dig tykDer er faktisk ingen undersøgelser, der viser, at mælk skulle være sundt for voksne mennesker.

Alle kulhydrater gør dig tyk

Kulhydrater er ikke nødvendigvis en synd. Det handler bare om at vælge de gode kilder. Grøntsager og frugt indeholder masser af kulhydrater. Lad størstedelen af dine kulhydrater komme fra disse to kilder. Frugt indeholder dog fruktose, som omdannes til glukose(sukker) i kroppen. Derfor kan det være en god ide at spise noget sammen med sin frugt, hvis blodsukkeret ikke skal falde.
Undersøgelser viser også, at stivelse fra rugbrød eller kartofler kan være rigtig sundt til frokost, som middel mod den søde tand, der ofte opstår midt på eftermiddagen. Hold dig til gengæld fra hvidt brød, pasta og (hvide) ris. Gå efter grøntsager, frugt, rugbrød og kartofler.

Er der andre myter, du gerne vil have (ud)debatteret? Så skriv en kommentar nedenfor.

Kilde: Mælk og Sundhed - Hvad er det, du drikker? Af A.B. Søgaard, K. Østergaard & T.V. Østergaard

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.