Af Administrator
Uanset hvor langt man går tilbage i verdenshistorien, har der altid været en tilbøjelighed til en vis form for dæmonisering af ungdommen. Den økonomiske krise og den panik, sådanne omstædigheder har for vane at medføre, har desværre skabt en syndebuk i Danmarks fremtid – de unge.
Noget, der i den seneste tid har været fokus på i medierne og bestemt også på undertegnedes ungdomsuddannelse, er den nyligt populære glorificering af det kinesiske skolesystem; et system, der bygger på autoritet og udenadslære, noget man normalt ikke synes er noget at prale af i Danmark. Alligevel er en ”effektivisering” af danske unge meget hurtigt blevet til en ”kinafisering”. På trods af at det er noget, der så småt er stilnet af i medierne, har det stadig haft den konsekvens, at følgende er blevet indgraveret i danskernes bevidsthed: vi er ikke gode nok.
Vi har set danske unge blive sammenlignet med de kinesiske vice versa, alt sammen til tonerne af danske politikere der står og græder over unges utilstrækkelighed. Gad vide om alle Kina-entusiasterne også har kigget på selvmordsstatistikken blandt unge kinesere for nyligt? Der skal selvfølgelig være plads til lidt konkurrence, men alt har sin pris.
Der bliver taget meget lidt hensyn til kulturelle normer; normer, de selvsamme mennesker, der kritiserer ”dagens ungdom”, har været med til at skabe. Danske unge går muligvis ikke lige så lang tid i skole men forventes til gengæld at bruge lang tid på et job ved siden af skolen – noget et kinesisk enebarn kan sidde trygt på den piedestal, mor og far har placeret ham på, og ikke skænke en tanke.
Ny generation - ny virkelighed
Nu har vi altså en hel generation unge, der står i en situation, hvor vi udmærket er klar over, at vores jobmuligheder mildest talt ser uattraktive ud. Det er usandsynligt, at vi vil mærke lige så meget til ’velfærdsstaten’, som vores forældre og bedsteforældre har gjort, og hvis vi ikke kommer ind på en universitetsuddannelse, til hvilke optagelseskvotienterne bliver mere og mere astronomiske for hvert år der går, så kan vi næsten lige så godt pakke sammen – og samtidig bliver vi skældt hæder og ære fra, fordi vi er ’dovne’. Vi er ikke lige så flittige som kinesiske studerende, Danmarks konkurrenceevne har snart til leje i det nederste lag af helvede, og det er vores skyld.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at danske unge har det godt. Vores levestandard er høj, og vi er blevet forkælet af at vokse op med et sikkerhedsnet i form af velfærdssamfundet. Men hvor er det synd, at Danmark er blevet så gennemsyret af mindreværdskomplekser, at vi ikke længere kan forbedre os uden at sammenligne os med andre, og uden at blive nedgjort af de mennesker, der forventer, at vi vil arbejde længere, end de har gjort, for at betale deres pension. Nu har vi i flere år måtte lægge øre til at danske produkter bliver efterlignet i Kina – vi kommer først med en falliterklæring, når vi lader det omvendte være tilfældet.
