Af Administrator
Frihed under Ansvar
Bliv voksen og tag ansvar – Husk at være ung, du er det jo ikke for evigt.
Sådan er mange af os blevet formanet. Samfundet og vores forældre tordner om det ene men på tomandshånd er det tit det andet vi får af vide. Hvordan kan det så være vi ikke går hen og bliver sindssyge? Eller er vi allerede sindssyge? Der lader til at gå en global epidemi rundt under navnet ADHD. Og andre psykiske lidelser. Svaret lader til at være medicinering, i nogle tilfælde selvmedicinering. Specielt blandt ungdommen. Det får mig til at frygte for de næste generationer, for det er dem der skal arve verdenen, og jeg ved ikke om jeg selv ville arve den her verden.
Der er så mange problemer i dem og som ung, forventes det at man tager stilling, på en eller anden måde – Ex. Nødhjælpsarbejde for at pynte på CV’et, dit studievalg, dit studiejob, dit fritidsjob, dine fritidsbeskæftigelser, dine venner. Alle tordner os ørene fulde af, hvor vigtigt det er at vælge et studie, hvor vigtigt det er at opføre sig ”Voksent” og tage ansvar. Men så, på tomandshånd med næsten, hvem som helst af den ældre generation, man prøver at snakke med om byrden, af alle de krav ens forældre og samfundet kan stille af en ung person, siger de stille og fortroligt til én: Slap af, du er kun ung engang, der er masser af fisk i havet, du er jo ung endnu osv.
Og vi bliver forvirrede, mærkelige i hovedet og vandrer rundt som om verdenen ikke var fuld af farver og fantastiske vidundere – Men, som om hele menneskeheden går rundt i tæt tåge. Vi hylder mærkelige ting i flok: Justin Bieber, Twitter, Instagram, Facebook, Red Bull, Lil’Wayne, Caps, hvor er den generation der læser? Hvor er den generation der tror på viden, og værdien af at arbejde for at nå sine mål? En amerikansk undersøgelse af mange forskellige mennesker, der alle det tilfælles at de var de mest dygtige og talentfulde inden for deres felt; specialistlæger, atleter, elitesoldater, musikere, kunstnere og dygtige erhvervsfolk. Resultatet af undersøgelsen var at de alle havde en variabel tilfælles. At de havde investeret mere end 10.000 timer i deres respektive håndværk.
Hvis unge mennesker bare alle kunne indse, hvertfald alle Danske unge kunne indse at dette var muligt, hvad de virkelig brænder for, og er dygtige til, kan de komme til at bruge resten af deres liv på, og blive æret og respekteret derfor. Dette lyder måske gammeldags, eller romantisk, og jeg vil ikke benægte det, men jeg håber, inderligt, for min lillebrors skyld, for ALLES skyld, at vi efterlader en bedre verden til, når vi engang er voksne, eller endnu ældre, og vi skal forlade verden og give den til vores børn. Hvad så? Jeg ville græde hvis jeg ung far og vidste jeg skulle dø i morgen. Så ville jeg græde. Hvad fanden skal vi gøre? Vi skal ændre verden skal vi. Længere er den egentlig ikke. Men det er okay, at nyde livet samtidigt med at vi gør dét.
