Af Administrator
Det nærmer sig en naturlov, at ungdommen står for frisind, frihed og fremskridt. Generationer har gang på gang udskiftet hinanden i magtsæderne rundt omkring i verden, og gang på gang har en ny ungdomsgeneration været klar med en antiautoritær mine og har udskældt de ældre i samfundet for at være gammeldags og forlangt forandring.
For tiden kommer ungdommens provokerende råb til udtryk hver fredag omkring klokken 22, når den tidligere fodboldspiller og det evige ikon Allan Simonsen lettet kan drage videre i sit Vild Med Dans-eventyr.
Med radioprogrammet Monte Carlo som forgangsmand, har et helt kuld af unge mennesker (og et par enkelte ældre med unge sind) loyalt stemt Allan videre. En facebookside med over 40.000 enige mennesker vidner om den ekstreme opbakning, dog samtidig med, at showets normale seere hidser sig op over Allans ufortjente succes.
For nok var Allan en stor fodboldspiller og folkehelt, men både dommere og de normale seere er enige om, at han ikke kan danse. Det er at vanære “Spurven fra Vejle”, som han kaldtes i sin storhedstid, mener tilhængerne.
Men denne storhedstid ligger langt forud for de fleste af hans Vild Med Dans-tilbederes fødsel. Derfor er det nok ikke udelukkende, fordi Allan var hurtig som en fugl på venstre wing engang, at han nu kan flyve gennem TV2’s show.
Først og fremmest er det også ungdommens måde at pisse på forældregenerationens helligdom: De to hellige timer hver fredagaften, hvor halv- og helkendte svansende rundt på et oplyst dansegulv bliver gjort til grin for øjnene af hele Danmark.
På trods af kritikeres ihærdige forsøg på at få Allan ud af showet, kan en enig ungdom bevare helten i showet, fordi de har en misundelsesværdig vilje. En finanslov, en faretruende global opvarmning, en økonomisk krise og en krig i Syrien kræver alle en løsning, men miraklet udebliver.
Alligevel kan man ikke lade være at tænke, at fremtiden måske ikke er så mørk, hvis denne viljestyrke kunne forblive en del af den nuværende ungdomsgeneration. Men måske er det en kvalitet, der kun hører ungdommen til.
Faktum er, at en højtråbende ungdom fredag efter fredag sejrer over gnavne danseelskere. Måske nok en lille sejr, men dog en sejr. Hr. og Fru Danmark har tabt og sidder med småkagekrummer i den måbende mund, mens de stædigt holder fast på deres magt og deres meninger, hvilket man ikke kommer langt med, når det gælder demokrati. Selv demokratiet i Vild Med Dans.
I 1968 besatte de studerende Københavns Universitet og progressivt provokerede de en sovende og brugt generation, der sad som lektorer og professorer. Næsten ti år efter blev Allan kåret til den bedste fodboldspiller i Europa, og i dag bliver hans person brugt af de nuværende unge til at hive småkagerne ud af hænderne på deres småborgerlige forældre i ungdommens evige magtdemonstration, der altid ligger klar til at springe op på barrikaderne.
