Af Administrator
Flere og flere unge må se drømmen briste, da adgangskravene til de videregående uddannelser endnu engang sprænger alle statistikker og er højere end nogensinde før.
I løbet af august og september måned startede utallige unge mennesker på en videregående uddannelse på et af landets mange universiteter eller andre diverse institutioner. De har inden optagelsen valgt og søgt netop dette studie ud fra kriterierne, at dette vil de bruge resten af deres liv på. Dette er deres ultimative drømmestudie. Dog krakelerer billedet. Adgangskravene er højere end nogensinde og sætter store forventninger til de unges gennemsnit. Hvis du ikke har det rette gennemsnit, er chancen for en plads på drømmestudiet lille.
I disse dage tager man karaktererne fra alle ens fag og udregner herefter gennemsnittet. Det 4-tal, du fik i matematik, kan altså være afgørende for, om du får et højt nok gennemsnit til at læse dansk på universitetet efter dine afsluttende eksamener. Dette lyder umiddelbart ikke logisk. Hvis du ønsker at læse dansk, vil dine kompetencer og interesser oftest ligge indenfor netop dette område – og ikke indenfor det matematiske. Så selvom du har fået 12 i samtlige af dine afleveringer i danskfaget, kan du ikke læse det, da du ikke mestrede matematikkens ofte indviklede og uforståelige ligning.
Mange af de studerende på landets gymnasier og handelsskoler starter på uddannelsen, når de er blot 16 eller sågar 15 år gammel. De skal fra første skoledag tage alle fag i skolen seriøst, for ellers risikerer de ikke at kunne komme ind på deres ønskede uddannelse i fremtiden. Midt i al spændingen og forvirringen omkring deres nye studiemiljø, skal de stadigvæk være klar i undervisningen og yde 100% for ikke at ødelægge eventuellefremtidsudsigter.
De skal som 15-årig egentlig stå til ansvar for, hvordan resten af deres liv kommer til at udforme sig. Det er et umådeligt pres for sådan et ungt menneske. Allerede inden dette skulle de vælge hvilken retning, de ville studere på fx gymnasiet – endnu et pres. Man kan selvfølgelig efterfølgende skifte linje, hvilket også vil være svært for det unge menneske, da det igen vil miste trygheden, det måske havde oprettet i den tidligere klasse. Det måske kun 14-årige menneske skal vælge hvilken linje, det vil studere på og igen står de med et voksende ansvar mellem deres skrøbelige unge hænder.
Derfor burde vi indse, at vores uddannelsessystem trænger til en fornyelse. Hvis vi lader det køre, som det er, vil gennemsnittene fortsat stige og til sidst ikke kunne imødekommes af den mere almindelige, gennemsnitlige elev med middelmådige karakterer. Det burde være logisk, at du skulle have gode karakterer i relevante for din uddannelse. Så hvis du ville læse dansk, kræver det en god karakter i danskfaget og måske andre relevante sproglige fag – og ikke i matematik. Endvidere kunne man koble samtaler med den ansøgende og herefter erklæres egnet eller uegnet til studiet, ligesom man gør på bl.a. SOSU-uddannelsen, inden man sender et afslag af sted. Et eller andet må i hvert fald ændres, hvis vi ikke vil tabe for mange unge i vores uddannelsessystem.
