Af Administrator
At være ung er, at miste tidsfornemmelsen på dansegulvet fredag nat og først komme hjem med morgentoget kl. 7, selvom man skal på arbejde kl. 9 lørdag morgen. At være ung er, at kaste sig hovedkulds ud i nye eventyr, alene af den grund at man bare har lyst. At være ung er, at få sit første kys, opleve den første stormende forelskelse og græde uhæmmet ud i sin mors favn når hjertet brister. Men mest af alt, er det, at være ung, den fase i livet hvor man finder ud af hvem man er. Hvad man vil – og hvad man ikke vil.
At finde sin identitet, sit jeg, er som at gå på line hen over et hullet sikkerhedsnet. Publikum er mødt talrigt op til start, men efterhånden som tiden går, forlader flere og flere teltet, til man står der, helt alene på den anden side af linen. Det er næsten umuligt ikke at miste balancen og falde i, men de fleste undgår heldigvis hullerne og kravler op ad stigen igen. Andre træder fatalt ved siden af og styrter lige igennem nettets store mørke huller, og kommer kun ved intens hjælp og støtte op ad stigen og ud på linen igen.
Linedans er ikke en let kunst. Den kræver målrettethed, koncentration og en god portion tålmodighed. For et menneske i livets forår, er dette tre svære discipliner at mestre til fulde. Et ødelagt forhold, en ulykke eller måske bare en forkert kommentar på et forkert tidspunkt kan være det, der kort får os til at miste koncentrationen i vores svære linedans, og derved snuble og falde, indtil vi forhåbentligt bliver fanget af nettet under os.
Turen op ad stigen mod den platform hvor linen starter, kan for nogle overstås i tre store trin. For andre kan den være nærmest umulig at komme op ad. Stigen kan være glat. Man kan få en splint i fingeren på vejen. Det første trin kan hænge så højt, at man ikke kan nå uden hjælp. En hestesko, måske.
Ét ved jeg dog. Denne ungdommens linedans er ikke meningsløs, skal ikke hastes igennem eller tages forgivet. Uden den, bliver den næste dans endnu sværere. For når man først tror man er færdig, har gennemført, overvundet denne line, kommer den næste. Den er endnu længere, endnu tyndere og nettet endnu mindre. Denne line, min ven, kaldes ’det virkelige liv’. Så øv dig godt på din linedans.