At være ung
Mobiltelefon i bilen

Brug af mobiltelefon i bilen

Det er nok ikke nogen kæmpe overraskelse, at du kun må bruge håndfri mobiltelefon, når du kører bil. Men følgende vil sikkert overraske dig.

Ifølge Færdselsloven §55a står der, at førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner. Og hvad dækker det så lige over?

  • Du må ikke holde mobiltelefonen op til øret for at snakke
  • Du må ikke sende en sms og
  • Du må ikke læse sms´er eller information fra din surfing på nettet.

Der er tale om nul tolerance. 

Sker det, at Politiet tager dig i at bryde Færdselsloven på dette område, får du en stor bøde. 

mobiltelefon i bilBruger du headset, hvorfra du kan til- og frakoble en telefonsamtale, må du godt have din mobiltelefon liggende i lommen, imens du snakker.

Mobiltelefoni imens bilen holder stille

Kan du få en bøde, når bilen holder stille, og du samtidig snakker i telefon?

Ja.

Hvad, tænker du måske, det er for nederen. Men faktum er, at du kan holde for et tog, der passerer, og få en bøde for at bruge din mobiltelefon. 

Det lyder måske vildt, men det giver god mening. For selvom du er god til at multitaske, så er du ikke 100% koncentreret om at føre bilen. Så selvom du keder dig imens togbommene kører ned og op, så må du ikke lige tjekke Facebook eller gøre noget andet med din mobiltelefon.

Årsagen er, at der kan ske noget uventet i nærheden eller lige op ad din bil. Du kan ikke undvige et uheld, hvis du er opslugt af din mobiltelefon.

Prøv at forestille dig at du holder som den sidste bil i rækken, og der så kommer en bil bagfra med for høj hastighed, der ikke kan nå og bremse. Så bliver du klemt og har ingen jordisk chance for at reagere, da du er opslugt af din mobiltelefon. 

Så der er mening med galskaben. Og lige som et lille NB. Det er heller ikke tilladt at snakke i håndholdt mobiltelefon imens du cykler. Det koster også en bøde.

Det er også muligt at dumme sig på Facebook, her kan du se hvordan.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.