Af Administrator
”Hvad med os?” Spørger de ældre til de unge
Unge bruger for meget tid på internettet og på at være ”på tasterne”, og det kan vise sig at have stor indflydelse på deres fremtid – men er det mon negativt eller positivt?
Unge i dagens Danmark er betegnet som en uproduktiv generation, som er dybt afhængig af internettet.
I takt med at mere og mere og flere og flere kommer på internettet, og at elektronikken udvikler sig bruger de unge mere og mere tid foran enten computerskærmen, telefonen eller fjernsynet.
Vi vil gerne have alting samlet på ét sted, og så vidt det er muligt skal det gerne være tilgængeligt ved hånden hele tiden – men på samme tid bliver vi forargede over at hende i køen foran dig i Føtex står med sin smartphone og trækker tiden ud, når du bare gerne vil hjem til ungerne. Er det en fornuftig tankegang?
Ifølge Danmarks Statistik stiger danskernes besiddelse af smartphones i takt med årene, og det er jo ret logisk, hvis man tænker på, at vi forventer, at alting er på internettet.
Vi vil have det hele, vi vil have det nu, og vi vil vide det nu!
Den ældre generation har ikke en chance
Hvad så med mormor på 85 år? Hun er frisk som en havørn, men har aldrig gidet at bruge tiden på al den elektronik. Bevares, hun har da et fladskærms tv, men hun vil ikke høre tale om en computer eller en ny mobiltelefon. Så kommer børnebørnene på besøg alle i teenagealderen, den ene med en nyere PC end den anden, og den tredje med en nyere smartphone end den fjerde – og mor og far er hoppet med på bølgen.
Pludselig kan mormor ikke følge med mere, og er det så så underligt, at hun kalder dem for dovne og uinspirerede, når de halvdelen af besøgets tid har næsen foran en skærm?
Flere og flere unge mennesker giver sig i kast med virksomheder, og de lærer meget tidligt, at det er godt at være selvstændig. Det hele skal være moderne, nyt og spændende. Derfor ender det ofte med, at alt fokussen bliver lagt i det moderne og nye, som jo netop er, at vi har fået en helt ny verden – nemlig den digitale.
Hvordan skal mormor kunne følge med, hvis samfundet bliver ved med at følge denne udvikling?
I vores demokratiske samfund skal der være plads til alle, og måske er det lige netop dén tanke, som vi skal huske os selv og de unge iværksættere på – det skader da i hvert fald at ligge telefonen fra sig, når man besøger mormor – eller bare at indvi hende i, hvad der gemmer sig bag skærmen.