At være ung
Unge og ensomhed

Det er ikke noget, vi snakker om, men mange danske unge, føler sig faktisk ensomme. Verden i dag er social både i offline og online, så ensomhed er blevet et tabu. Det er noget, vi helst ikke vil tale om, for så går det nok væk af sig selv, ikke sandt?

Det bør ikke være hverken pinligt eller farligt at tale om, da problemet ikke afhjælper sig selv, men nærmeste styrkes af, at være tabuiseret.

Flere unge end man lige tror, går nemlig rundt og føler sig ensomme i hverdagen. fortvivlet pige

Hvorfor er unge ensomme?

Der er mange årsager til at unge føler sig ensomme. Mange tror, fejlagtigt, at det har noget med dem selv at gøre. At der er noget galt med dem. Det kunne ikke være mere forkert.

Typisk opstår ensomhed som en sammensmeltning af mange årsager, der ikke har noget med den enkelte unge at gøre. Måske er man lidt genert anlagt, har nogle andre interesser end dem i klassen, eller måske har man skiftet bopæl og studie for mange gange til at skabe varige venskaber.

Jo længere tid der går, jo værre kan ensomheden føles. Følelsen af ensomhed er nemlig ikke en konstant, men nærmere et voksende monster, der typisk får mere og mere plads i sindet, jo længere tid der går 

Det er derfor vigtigt at søge hjælp, hvis man føler, at ensomhed presser sig på. Det behøver ikke have noget at gøre med, hvor mange man snakker med i løbet af en dag eller hvor mange Facebookvenner man har.

Ensomhed kan ikke måles, vejes eller sættes på formel. Ensomhed er en individuel følelse, der bør tages meget alvorligt.

Unge der føler sig ensomme har ikke alene en ringere livskvalitet, end unge der ikke føler sig ensomme, men de er også i risikogruppen for at være mere udsatte for både psykiske og fysiske helbredsproblemer.

Hvis du er ensom…

Der findes flere organisationer og foreninger, der hjælper unge, som føler sig ensomme.  Det kan føles meget grænseoverskridende at kontakte dem, men de er der kun, for at hjælpe dig og andre i samme situation som dig.

De fleste føler et sug i maven, når de skal møde nye mennesker, men føler du dig ensom, er det ikke bare et sug, men kan være voldsomt ubehageligt at træde ind i nye omgivelser.

Det er derfor noget de fleste foreninger har meget fokus på, og de vil gøre alt i deres magt, for at der er rart at være hos dem. 

Du kan kontakte ventilen, hvis du har brug for et mødested, hvor andre unge også føler sig ensomme. De har typisk arrangementer, aktiviteter og også bare en kop kaffe på kanden, hvis man har lyst.

Har du nærmere lyst til én at tale med, kan du ringe til Børnetelefonen, forældretelefonen eller kontakte ensomung.dk.

Føler du dig ensom? Læs flere gode råd til at bekæmpe ensomhed lige HER:

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.