Sundhed
Hvorfor prutter man?

Prut, fis, skid, vind, hørmer, gasser – kært barn har mange navne. Prutter er en helt naturlig del af vores liv, dog kommer de måske nogle gange lidt på de forkerte tidspunkter.

Mange kvinder især vil nok kende til det med, at kæresten lige slår en kæmpe fis derhjemme og synes, at det er vildt grineren. Mændene synes, det er skideskægt, mens de fleste kvinder holder krampagtigt på luften, indtil INGEN kan opdage, at hun slog en prut.

Men hvorfor prutter vi overhovedet? Hvorfor bliver vi nogle gange nødt til at slippe en lille vind?

Hvorfor prutter jeg så meget?

Prutter, eller tarmluft, opstår i tyktarmen, når den naturlige bakterieflora forgærer afføring. Meget tarmluft kan derfor være et tegn på, at der er meget afføring oplagret i tyktarmen.

Der er dog også en andre række ting, der kan være medvirkende til, at du har meget luft i maven. Det kan du dog heldigvis gøre noget ved, så du ikke prutter helt så meget:

Du sluger for meget luft: Hvis du spiser eller drikker meget hurtigt, drikker med sugerør, tygger tyggegummi eller ryger, kan du få slugt en masse luft, som jo skal ud igen på en eller anden måde.

Du er lettere laktose- eller fruktoseintolerant: En rigtig stor del af verdens befolkning er laktoseintolerante i større eller mindre grad, og selv hos de, der ikke er hårdt ramte, kan laktose give dig ubehag og ekstra luft i maven. Det samme gælder en let fruktoseintolerans. Fruktose er en del af sukkersammensætningen i frugt, og tilsættes også diverse fødevarer. Man kan eventuelt teste det ved at prøve at skære frugt eller mælkeprodukter ud af sin kost i et par dage og se, om man kan mærke forskel.

Inaktivitet: Motion er med til at sætte gang i hele vores krop og har en positiv effekt på hele vores fordøjelsessystem. Så har du meget luft i maven, kan motion hjælpe dig i gang.

Du spiser følgende madvarer: Det er vist ret generelt kendt, at der er en række madvarer, der giver dig mere luft i maven. Så hvis du har meget tarmluft, kan det være, at du spiser meget af følgende:

  • Alle mulige former for bønner og ærter
  • Sukker og sukkerholdige drikke
  • Generelt drikke med kulsyre
  • Æg
  • Porrer, løg og hvidløg
  • Kål (Den kender de fleste af os vist til i forvejen)
  • Mange kornprodukter (Brød, pasta, ris etc.)

Du kan her alternativ vælge at købe noget kosttilskud.

 

Prutter mænd meget?

 

For vores alle sammens skyld vil jeg meget nødigt opfordre, især mændene, til bare at prutte, når de lige lyster det. Men det er altså enormt vigtigt, at man kommer af med den tarmluft, vi måtte gå og bære på.

Hvis du går og holder inde på meget tarmluft, kan det give oppustethed og ekstremt ondt i maven, noget vi nok alle kender til. Men hvis det er mange timer, man går og holder noget inde, som skulle have været ude, ender man med at få madlede, bliver helt bleg og utilpas, fordi blodtrykket falder. I meget ekstreme tilfælde, kan det altså endda påvirke hjerte-lunge-funktionen.

Med det sagt, undgår man det altså blot ved at få slået en prut, når den melder sig. Dog er det nok i de flestes (i hvert fald pigernes) bedste interesse, at man lige går et ugeneret sted hen, eller går en tur på toilettet. :-)

 

Eksterne links kan indeholde reklame.

 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.