Sundhed
Hvorfor taber jeg mig ikke, når jeg træner?

Du har endelig sat dig for, at du skal til at i form, tabe dig, øge din muskelmasse... Derfor begynder du at træne flere gange om ugen. Men det er alligevel som om, der ikke sker noget. Enten ændrer tallet sig ikke på vægten, eller også synes du, at du ser helt ens ud, når du kigger i spejlet.

Hvad er det lige, der sker? Burde jeg ikke kunne se fremskridt, når jeg knokler på med træningen?

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor du ikke ser fremskridt. Her er nogle af de centrale ting.

Muskler vs. FedtKvinde bokser

En af de typiske fejl mange begår, er kun at se på, hvad tallet på vægten siger. Muskler vejer mere end fedt, til gengæld fylder de mindre. Det er helt normalt at opleve, at man i perioder ikke taber sig så meget, og der kan en af grundene være, at du opbygger muskelmasse.

Den gode nyhed er, at din krop blive bedre og bedre til at forbrænde. Dit basalstofskifte ryger nemlig i vejret, når du øger din muskelmasse, og det er en meget vigtig vægttabsfaktor.

Den rigtige benzin

Hvis du er kommet godt i gang med din træning, men stadig lever af en dårlig kost med kage, sukker, de forkerte kulhydrater og det forkerte fedt, kommer du ikke langt.
Mange har sikkert hørt talen om, at træning giver dig mere energi og gør dig frisk i hovedet. Ingen tvivl om, at det er sandt...der er bare et stort men! Hvis du ikke giver din krop nogle ordentlige næringsstoffer at arbejde med, i form af en sund kost, giver det bagslag, og du vil højst sandsynligt opleve, at du udmatter dig selv fysisk.

Når vi træner, tømmer vi kroppens depoter og udmatter kroppen. For at få alle de positive effekter ud af træningen, er det afgørende, at vi lader kroppen restituere optimalt. Vil du være sprængfyldt med energi? Fyld de udtømte depoter op med den rigtige benzin. Ordenlig, sund kost. Giver du kroppen det, den har brug for, vil du opleve en helt anden form for energi og en krop, der er i balance.

Søvn

Søvn er enormt vigtigt for vores helbred. For lidt søvn er skyld i bl.a. dårligt immunsystem, stress, ømme muskler, diabetes, overvægt og MEGET andet.

Søvn er aldeles afgørende for generel velvære, og hvis du gerne vil se fremskridt. Først og fremmest hjælper søvnen vores krop med at restituere. Desuden producerer vi et hormon, der hedder leptin, når vi sover. Det er et hormon, der nedsætter appetitten, øger mæthedsfornemmelsen og sætter forbrændingen op. Jo mindre vi sover, jo mindre leptin producerer vi.

Pige føler sig fri i skovenGå efter din mavefornemmelse i stedet for badevægten

En sund livsstil afhænger af mange faktorer, og selvom du ikke har tabt dig vægtmæssigt, betyder det ikke, at du ikke er blevet sundere.

Alligevel har de fleste af os brug for konkrete tal, som et gældende resultat, før vi er tilfredse. Men et godt trick kan være at glemme, hvad vægten siger, og i stedet mærke efter hos dig selv, hvordan du har det.

En del af målet med et vægttab eller en livsstilsændring er forhåbentlig også at få det bedre med sig selv. Stil dig selv nogle spørgsmål, som ikke kan måles på tal. Hvordan har du det? Kan du mærke, at du har fået mere energi og overskud? Sidder den bluse ikke løsere, end den plejer?

Tænk tilbage på dit udgangspunkt og glæd dig så over, hvor langt du er kommet. Det kan ikke altid måles, men derfor gælder det stadig.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.