Hygge
Hannah Montana er død

"We're not doing anything on Hannah Montana tonight but I can give you an update on what happened to her; she was murdered."

Sådan lød det fra Miley Cyrus, da hun d. 6. Oktober var vært på Saturday Night Live, efter at have været vidt omtalt i medierne gennem den seneste tid.

Den måde Miley Cyrus har præsenteret sig på det sidste halve års tid, udseendemæssigt såvel som adfærdsmæssigt, har været chokerende for mange mennesker. Her kan man tage hendes optræden til VMA Music Awards 2013 som et eksempel. Hendes påklædning var yderst udfordrende, hun "twerkede" og rakte tunge til publikum, og teede sig i det hele taget, som en oprørsk teenager, der mere eller mindre tog pis på den ellers prestigefyldte rolle som vært.

Et andet eksempel er musikvideoen til hendes nye single, "Wreckingball". I denne video gynger hun splitternøgen på en stor betonkugle, der hænger i en kæde fra loftet, og tungen kommer endnu engang ud, da hun tager en forhammer i hånden og slikker op og ned af den. 

Indtil for nyligt har de fleste forbundet Miley Cyrus med hendes Disney alter-ego Hannah Montana. Dog har hun på det seneste udvist en persona, der skiller sig markant ud fra den vi kender hende for, og da hun forleden gæstede Saturday Night Live som vært, erklærede hun da også officielt: "Hannah Montana got murdered".

Miley Cyrus imponerer på Saturday Night Live

I samme afsnit af Saturday Night Live udviste Miley Cyrus en meget humoristisk form for selvironi, og lavede bl.a. parodier på hendes egen optræden til VMA Music Awards, samt parodier på hendes musikvideo til "We Can't Stop". Derudover fremførte hun en utrolig veludført udgave af hendes aktuelle single "Wreckingball", som kan ses nederst i artiklen, og en lige så veludført akustisk udgave af "We Can't Stop". Dette sætter tingene i et nyt perspektiv, og måske kan det være, at der rent faktisk gemmer sig en dygtig musiker og skuespiller i den stadig kun 20-årige pige.

Det er ikke utænkeligt, at Miley Cyrus har følt et behov for, at gøre op med hendes Hannah Montana karakter. Og nu når det har lykkedes hende kan det være, at hun skruer lidt ned for "charmen", og viser en mere professionel side af sig selv, som hun gjorde på Saturday Night Live.

Se Miley Cyrus fremføre "Wreckingball" på Saturday Night Live:

Hvad synes du om Miley Cyrus' mediestunt?

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.